MANGLENDE OVERENSKOMSTMÆSSIG OPSPARINGSORDNING OG PENSIONSORDNING UDGJORDE EN TILSIDESÆTTELSE AF VIKARLOVENS LIGEBEHANDLINGSPRINCIP

Print

Skrevet af Mette Bjørndal Laursen d. 6/5 - 2015

Sø- og Handelsretten har den 27. marts 2015 truffet afgørelse i en sag om en vikars ansættelsesvilkår og disses overensstemmelse med vikarlovens ligebehandlingsprincip.

Sagen vedrørte en vikar, der gennem et vikarbureau var ansat hos Arla Foods Amba. Vikarbureauet havde hverken indgået eller tiltrådt en overenskomst. Det havde til gengæld den pågældende afdeling i Arla Foods, hvor vikaren var ansat.

Vikaren modtog ikke særskilt pension, idet vikarbureauet oplyste, at pension var indregnet i lønnen, ligesom vikaren ikke var omfattet af en fritvalgsopsparingsordning. Vikaren havde heller ikke modtaget feriefritimer.

HK rejste på vegne vikaren krav om efterregulering af fritvalgsopsparing, pensionsordning, feriegodtgørelse og feriefritimer, ligesom der blev rejst krav om godtgørelse dels for overtrædelse af vikarlovens ligebehandlingsprincip, dels for overtrædelse af ansættelsesbevisloven.

Det følger af vikarlovens § 3, at vikarer under udsendelse til en brugervirksomhed mindst skal have vilkår svarende til, hvad der ville have været gældende i medfør af lovgivning, kollektive overenskomster eller andre bindende generelle bestemmelser, hvis vikaren havde været direkte ansat af brugervirksomheden til udførelse af samme arbejdsopgave. Pligten gælder f.s.v.a. arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage og aflønning. Det er op til vikarbureauet at sikre, at betingelserne er opfyldt.

Sø- og Handelsretten nåede frem til, at såvel den overenskomstmæssige fritvalgsopsparing som pensionsordningen var naturlige dele af aflønningen, der isoleret set godt kunne indgå som en del af vikarens timeløn. Vikarbureaet skulle imidlertid godtgøre, at vikaren ikke derved blev stillet ringere end brugervirksomhedens (Arla Foods) øvrige ansatte, hvilken bevisbyrde vikarbureauet ikke havde løftet. Vikaren fik derfor medhold i påstanden om efterregulering af opsparing, pension og feriegodtgørelse. Dette betød også, at vikaren fik tildelt en godtgørelse for overtrædelse af vikarlovens ligebehandlingsprincip, ligesom vikarbureauet blev dømt til at betale en godtgørelse for overtrædelse af ansættelsesbevisloven, da det ikke fandtes bevist, at vikaren havde modtaget en vikarbekræftelse.
Vikaren fik ikke medhold i kravet om konvertering af feriefritimer til et pengebeløb.

Sø- og Handelsrettens dom af 27. marts 2015 i sag F-8-14