MÅ VI GIFTE OS OG HAVE TO BOLIGER

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/10 - 2013

Boligreguleringslovens § 47 kan forhindre jer i at have to boliger.

Boligreguleringslovens § 47 siger, at personer, der har samme husstand, ikke må benytte mere end én bolig i et nærmere angivet område, herunder bl.a. København og Lejre. Ordlyden er helt præcist:

Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end én bolig i samme kommune. Kommunerne i Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én kommune.

Hvad nu hvis f.eks. en mand i København vil gifte sig med en kvinde i København, men de vil gerne beholde deres respektive boliger. Kan de det? Det spørgsmål er ikke så enkelt at besvare. Det hænger sammen med, at boligreguleringslovens § 47 er en urgammel bestemmelse og der er ikke megen praksis om den. Det er min mening, at bestemmelsen i denne slags situationer bør fortolkes restriktivt og med betydelig forståelse for de behov der er i nutidens samfund.

Det afgørende kriterium er efter lovens ordlyd, om der er ”fælles husstand”. Afgørelsen heraf tilkommer domstolene. Ifølge den juridiske teori om bestemmelsen er parternes civilstand, f.eks. som ægtefæller, ikke i sig selv afgørende. Ægtefæller kan ifølge den juridiske teori meget vel have hver sin bolig, endda i samme kommune, når bare de ikke i øvrigt etablerer fælles husstand. CIRKULÆRE nr 212 af 04/12/1979 om boligreguleringsloven siger i pkt. 54:
Det afgørende for, om forbudet i § 47 mod at benytte mere end een bolig til helårsbeboelse er overtrådt, er, om der forligger en husstand. Afgørelsen heraf tilkommer domstolene. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at 2 personer, som indgår ægteskab, opretholder hver sin bolig, hvis de ikke i øvrigt etablerer fælles husstand.
Det er en konkret afgørelse, om der er etableret fælles husstand. Hvis to parter har fælles folkeregisteradresse, må dette kraftigt indikere fælles husstand. Har parterne omvendt hver sin adresse er formodningen imod. En række andre momenter vil indgå i den konkrete vurdering, men afgørende er det, at indgåelse af ægteskab ikke i sig selv er udtryk for, at parterne har ”fælles husstand”.

Retspraksis om bestemmelsen er af ældre dato og må vurderes ud fra datidens stramme styring af boligmarkedet (med bl.a. boliganvisningsudvalg og (meget) strenge kriterier for tildeling af selvstændige lejligheder). Jeg har ikke kunnet finde trykt retspraksis efter 1964 og jeg mener ikke den gamle retspraksis er afgørende i dag, nu næsten 50 år senere.

En god begrundelse for at to parter ønsker at gifte sig kan være, at boafgiften vil være 36,25% hvis parterne ikke gifter sig. Ugifte kan i visse tilfælde ”nøjes” med 15% afgift, men det kræver, at de har haft fælles folkeregisteradresse i to år og også har det på dødsfaldstidspunktet. OG det kræver jo ”fælles husstand” og så skal den ene bolig opgives.

Folketinget har for at hjælpe papirløse givet mulighed for et såkaldt udvidet samlevertestamente, med et par uden fælles bolig kan heller ikke lige opfylde betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente. Det følger af arvelovens § 88, at et udvidet samlevertestamente er ugyldigt, hvis parterne på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død ikke levede sammen på fælles bopæl, og ventede, havde eller havde haft et fælles barn, eller havde levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år forud for dødsfaldet.

Boligreguleringsloven er en gammel lov, der endda hedder ”lov om midlertidig regulering af boligforholdene, hvor tankegangen skriver sig tilbage fra tiden omkring anden verdenskrig. Den ”midlertidige” lov er blevet overhalet af virkeligheden, i hvert fald på § 47-området. I dagens Danmark må man efter min mening adskille boligregulering og familieregulering. Da Folketinget tog stilling til den ny arvelov gik man imod indstillingen, hvorefter papirløse skulle arve hinanden på visse vilkår. Det sagde politikerne nej til. Politikerne henviste til, at de, der vil arve hinanden må gifte sig. Det vil i den sammenhæng virke helt grotesk, hvis dette automatisk skal føre til, at den ene ægtefælle skal opgive sin bopæl.

Ved fortolkningen af loven bør der udvises forståelse for de foran beskrevne forhold, men om en domstol vil gøre det ved vi ikke – der er ingen trykte domsafgørelser om det.

Kort baggrundsresumé om lejelovgivningen

Lejelovgivningens formål har siden 1916 været i større eller mindre omfang at regulere lejeforholdet mellem den enkelte lejer og udlejer. Den første lejelov for hele Danmark blev indført I 1937. I 1939 blev der indført huslejestop med forbud mod opsigelse og lejeforhøjelse. Bestemmelserne var midlertidige. De blev forlænget år for år, også efter krigens ophør. Reglerne blev mere og mere indgribende. Denne udvikling førte til, at de ”midlertidige” regler blev udskilt i særskilte afdelinger af loven og i 1967 fik de midlertidige regler sin helt egen lov: Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (populært kaldet boligreguleringsloven)
Boligreguleringsloven erstatter eller supplerer lejelovgivningens regler. Loven er specielt rettet mod de større bykommuner med mange udlejningsboliger og regulerer to hovedområder, huslejefastsættelse og benyttelse af boliger. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme om boligreguleringsloven skal gælde i kommunen. Boligreguleringsloven indeholder regler om benyttelse af boliger, herunder at disse ikke må nedlægges, sammenlægges, stå tomme eller overgå til midlertidig benyttelse uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Disse regler gælder i alle kommuner, hvor lovens øvrige bestemmelser er gældende. I andre kommuner kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at en eller flere af bestemmelserne skal gælde.

Samkøring af registre

En person skal være tilmeldt folkeregistret. Spørgsmålet om, hvor vedkommende skal tilmeldes Folkeregisteret, skal afgøres efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister.
Kommunalbestyrelsen skal registrere personer, der anvender flere boliger her i landet, med bopæl i den af boligerne, som de efter en samlet vurdering må siges at have mest tilknytning til. Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes bl.a. efter en vurdering af antallet af overnatninger i boligen, boligens afstand fra det daglige arbejde, om ægtefælle eller samlever og børn bor i boligen, boligens størrelse og kvalitet og om personens ejendele opbevares i boligen.
Som udgangspunkt lægges borgernes oplysning – som afgives under strafansvar – om benyttelsen af boligen til grund. I visse grænsetilfælde, f.eks. når benyttelsesgraden efter det oplyste ligger tæt på 180 dage, anmodes om dokumentation f.eks. i form af arbejdsgivererklæring eller rejsebilag.
Jeg har på nettet fundet denne dagsorden fra Københavns kommune 2001. Det jeg har fundet interessant har jeg markeret :

Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 9. oktober 2002

Sager til drøftelse
16.Anvendelse af beboelseslejligheder til hotellejligheder
BTU 487/2002 J.nr. 403.0030/02


Kommunens administration af bestemmelserne
Kommunens kontrol af tomme boliger består i, at Økonomiforvaltningen, Københavns Folkeregister løbende foretager en samkøring af 2 kommunale registre, Folkeregisteret og Bygnings- og Boligregisteret (BBR).
Samkøringerne viser et betydeligt antal lejligheder uden tilmelding. Langt den overvejende del af de manglende tilmeldinger hænger sammen med sædvanlige flytninger. Rettidig tilmelding til en ny adresse er efter folkeregisterbestemmelserne senest 5 dage efter indflytning, og alene af den grund vil der altid forekomme "tomme" adresser, men hertil kommer at så godt som alle boligskift indebærer en eller anden periode til istandsættelse, før faktisk indflytning finder sted.
For at få udsorteret de lejligheder, som står uden tilmelding i mere end 6 uger, og hvor der er medgået et tidsrum, der ligger ud over en "normal" flyttetid, eller hvor der er tale om gengangere fra den forrige kørsel, foretager Folkeregisteret nogle supplerende undersøgelser, bl.a. ved at skrive ud til husejere, administratorer m.v. På denne måde opnås flere tilmeldinger.
Den rest der bliver tilbage, oversendes til Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på en nærmere undersøgelse af, om boligreguleringsloven er overtrådt. Langt størstedelen af disse sager bliver løst inden for relativt kort tid ved indsendelse af dokumentation for boligens genanvendelse til helårsbeboelse ved udlejning eller salg eller ved tilmelding til Folkeregisteret. Typisk efter 1-3 henvendelser. Når der fra ejerens side fremføres en rimelig grund til lejlighedens ledighed, såsom istandsættelse, ombygning, dødsbobehandling eller pågående salgsforhandlinger omkring ejerlejligheder m.v., får ejeren henstand i ca. 3 måneder.
Udover sagerne fra Folkeregisteret får forvaltningen anmeldelser fra borgere, andelsboligforeninger, lejerforeninger m.m. om tomme boliger. Her undersøges ved direkte henvendelse til ejeren eller brugeren, hvad årsagen er til, at lejligheden står ubenyttet, og der meddeles om fornødent frister for boligernes genanvendelse som helårsbeboelse.
På årsbasis behandler Bygge- og Teknikforvaltningen ca. 3.000 sager om tomme boliger, og ud af disse forekommer egentlige ulovlige anvendelser kun i meget begrænset omfang. Et mindre antal sager fører til politimæssig behandling, og kun i enkelte sager bringes lovens sanktionsmuligheder i brug ved tiltalerejsning.

Denne artikel er skrevet af advokat (H) Allan Ohms– du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21