Korrektion af fordeling af overdragelsessum aftalt mellem parter med modstridende skattemæssige interesser.

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 10/2 - 2010

Vestre Landsret gav Skat medhold i at en aftalt fordeling af overdragelsessummen for en landbrugsejendom kunne tilsidesættes uanset at parterne havde modstridende skattemæssige interesser, da fordelingen var åbenbart forkert.

A købte af B en landbrugsejendom for 9.109.000 kr. Købesummen for den faste ejendom excl. værdien af staldinventar var 7.747.100 kr., og dette beløb var fordelt med 1.400.000 kr. på stuehuset, 2.930.000 kr. for driftsbygningerne samt 3.667.100 kr. for jorden.

Skat fandt, at stuehusets værdi alene var 900.000 kr., og forhøjede salgsprisen for jorden med 500.000 kr. Den aftalte pris på driftsbygningerne forblev uændret.

Under sagens behandling i Landsskatteretten blev der indhentet et syn og skøn. Skønmanden fordelte de aftalte 7.747.100 kr. med 1.026.000 kr. på stuehuset, 2.290.000 kr. på driftsbygningerne og 4.431.100 kr. på jorden.

Landsskatterettens afgørelse blev, at der var henført et åbenbart for stort beløb til stuehuset, mens forskellen mellem den aftalte pris for driftsbygningerne og skønsmandens vurdering af driftsbygningernes værdi var inden for den usikkerhed, som man måtte acceptere. Stuehuset blev sat til 1.026.000 kr. i overensstemmelse med skønsmandens vurdering, og overdragelsessummen for jorden blev forhøjet til 4.167.000 kr.

Skatteyderen var ikke tilfreds og indbragte sagen for byretten, hvor der blev stillet nye spørgsmål til skønsmanden. Skønsmanden udtalte, at der i forhold til værdien for stuehuset på 1.026.000 kr. var en margin på +/- 10-15%. Skønsmanden udtalte endvidere, at værdien af stuehuset uden hensyntagen til den samlede kontantpris for ejendommen maksimalt ville være 1.160.000 kr.

For byretten udtalte både A og B, at de mente at stuehuset var mindst 1.400.000 kr. værd.

Det blev gjort gældende, at da A og B var parter uden skattemæssigt interessefællesskab, kunne en tilsidesættelse af den aftalte fordeling af købesummen alene komme på tale, såfremt fordelingen var åbenbart forkert. Når den af skønsmanden oplyste margin på 10-15% blev indregnet, var der alene en margin på 15,7%, og denne margin lå inden for hvad Skat skal acceptere.

Skat gjorde gældende, at fordelingen var åbenbar forkert, og at Skat alene skulle acceptere en fravigelse på 10-15% Afvigelser herudover er åbenbart forkerte. Forskellen mellem den aftalte værdi og den af skønsmanden fastsatte værdi var 26,7%, hvilket langt oversteg det acceptable.

Byrettens resultat blev, at skønsmandens værdiansættelse på 1.026.000 kr. skulle lægges til grund, og at afvigelsen på 26,7% var så stor, at den aftalte fordeling var åbenbart forkert. Landsskatterettens afgørelse stod herefter ved magt.

Byrettens dom blev anket til landsretten. Landsretten var enig med byretten i, at fordelingen var åbenbart forkert, og at Skat kunne tilsidesætte den aftalte fordeling.

(SKM 2009.610 VLD)

Kommentar:

Der er ingen tvivl om, at Skat kan tilsidesætte en aftale mellem uafhængige parter. Det står på den anden side også klart, at der skal mere til at Skat tilsidesætter en aftale mellem uafhængige parter i forhold til aftaler mellem afhængige parter. Forklaringen er den simple, at parternes modstridende interesser vil bevirke, at den ”rigtige” pris findes.

Men selv om parterne umiddelbart kan se ud til at have modstridende interesser, kan de have et konkret interessefællesskab som gør, at den aftalte pris ikke er den ”rigtige”. I den refererede sag kan godt findes et konkret interessefællesskab, idet sælgeren var skattefri af gevinsten på stuehuset, mens køberen ville være skattepligtig ved et senere salg, da han ikke skulle bruge stuehuset som bolig. Der er dog ikke i sagen oplysninger om, at det var dette konkrete interessefællesskab, der medførte, at den aftalte fordeling blev tilsidesat.

Som dommen er refereret, skyldes tilsidesættelsen af den aftalte fordeling alene, at fordelingen var åbenbart forkert. At der kan ske tilsidesættelse, når den aftalte fordeling er åbenbart forkert, er der taget højde for i såvel afskrivningsloven som ejendomsavancebeskatningsloven. Så Skat var i sin ret til at tilsidesætte vurderingen, såfremt den var åbenbart forkert.

Det interessante ved dommen er, at der er sat en klar grænse for hvilken afvigelse, der tillades. På baggrund af dommen må det lægges til grund, at en afvigelse på 25% fremover vil medføre, at der er tale om en åbenbart forkert fordeling. Om grænsen ligger lavere, og eventuelt hvor lavt, vil fremtiden vise.

Omvendt kan dommen også tages som udtryk for, at en afvigelse på 15% accepteres. Skønmanden udtalte, at værdien af driftsbygningerne var 2.290.000 kr. Parterne havde aftalt 2.680.000 kr. Afvigelsen var her 14,55%. Om denne afvigelse udtalte Landsskatteretten, at retten ikke under hensyn til skønsusikkerheden fandt grundlag for at tilsidesætte den mellem parterne aftalte værdi for driftsbygningerne.