Konsekvensen af ikke at give tilstrækkelige oplysninger efter Forbrugeraftaleloven

Print

Skrevet af Jesper Rye Jensen d. 13/1 - 2016

I juli 2014 trådte den nugældende forbrugeraftalelov i kraft. Formålet med ændring af loven var at gennemføre EU’s forordning fra 2011 om forbrugerrettigheder.

Med loven blev der indført en udvidet oplysningspligt for den erhvervsdrivende. Disse meget specificerede krav til den information, som forbrugeren skal have, er helt i tråd med EU’s tidligere forbrugerbeskyttende lovgivning, men med den nye forbrugeraftalelov blev disse krav altså yderligere skærpet. Samtidig blev der indført et krav om, at den erhvervsdrivende skal stille en standardblanket til rådighed for forbrugeren, som kan benyttes, hvis forbrugeren vil udnytte sin fortrydelsesret.

Loven ændrede også på den stand, som forbrugeren skal tilbagelevere det købte i, hvis han udnytter fortrydelsesretten. Efter den tidligere forbrugeraftalelov skulle det købte tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde som han modtog det i. Var det ikke muligt at tilbagelevere det købte i denne stand, kunne aftalen ikke fortrydes. Efter den nugældende forbrugeraftalelov må forbrugeren kun gøre, hvad der er nødvendigt for at fastslå det købtes art, egenskaber og funktioner. Hvis forbrugeren gør mere end det, hæfter han for en eventuel værdiforringelse, men til gengæld bortfalder fortrydelsesretten ikke.

Forbrugeren hæfter dog kun for en eventuel værdiforringelse, hvis den erhvervsdrivende, inden der er indgået en aftale, har givet forbrugerne oplysning om hvorvidt der er fortrydelsesret og betingelserne herfor, samt orientere om muligheden for anvendelse af standardblanketten til fortrydelse. Har forbrugeren ikke fået disse oplysninger har han ret til at få hele købesummen retur.

Forbrugerklagenævnet har nu haft lejlighed til i to tilfælde at tage stilling til netop denne situation. I begge tilfælde havde forbrugeren gjort mere, end hvad der var nødvendigt, for at fastslå genstandenes art og egenskaber. I det ene tilfælde var salgsgenstanden – et bundkort til en computer – endog defekt efter forbrugerens brug. Det kunne imidlertid konstateres, at de erhvervsdrivende ikke i deres forretningsbetingelser eller andet sted orienterede forbrugeren om muligheden for at fortryde aftalen ved anvendelse af forbrugeraftalelovens standardblanket, og derfor var de afskåret fra at kræve den værdiforringelse, som forbrugerens brug havde medført, betalt af forbrugeren og måtte returnere hele købsprisen.

Forbrugeren havde i det ene tilfælde købt nogle stole, som forbrugeren havde samlet og bortskaffet emballagen til. I det andet tilfælde var der tale om et bundkort til en computer, som forbrugeren havde taget i brug og installeret i sin computer, hvorefter det blev defekt.

Det er relevant at notere sig, at hvor fortrydelsesretten førhen som udgangspunkt ikke afhang af, hvorvidt emballagen kunne tilbageleveres, så må du nugældende regel antages at forudsættes, at det købte returneres med den originale emballage i det omfang det har været muligt at bevare denne i forbindelse med afprøvning af varen.
Afgørelserne illustrerer også vigtigheden af at forbrugeren får alle de krævede oplysninger, da det kan have vidtrækkende konsekvenser.