Kommuners oplysning om jordforurening

Print

Skrevet af Morten Mark Østergaard d. 9/11 - 2012

Ny dom fra Højesteret frifinder kommune i sag om erstatningsansvar for oplysninger om jordforurening i det kommunale oplysningsskema.

Ejeren af en ejendom indhentede i år 2000 i forbindelse med købet af ejendommen et ejendomsoplysningsskema udfyldt af kommunen. Der var ikke fra tidligere ejere givet oplysninger om, at der 8 år tidligere havde været en olieforureningssag på ejendommen.

I det kommunale oplysningsskema var der heller ikke givet oplysninger om olieforureningssagen, der var afsluttet af kommunen i 1992. Der var i øvrigt svaret nej på spørgsmålet, om der var en igangværende miljøsag på ejendommen.

I senere BBR-ejermeddelelse, der var udskrevet den 7. juni 2005, var det blandt andet anført: ». . . muligt affaldsdepot 801-700, sagen er uafklaret . . .«. I et brev af 16. juli 2005 fra det daværende Nordjyllands Amt til ejeren oplyste amtet, at man påtænkte at kortlægge ejendommen, idet man kunne konstatere, at der var efterladt en restforurening på ejendommen i forbindelse med olieforureningssagen.

Ejeren anlagde sag mod kommune med påstand om erstatning, idet ejeren mente, at kommunen burde have oplyst om den tidligere forureningssag i det kommunale oplysningsskema.

Byretten frifandt kommunen, idet retten lagde vægt på, at der ikke verserede en
miljøsag eller var registreret et affaldsdepot på ejendommen på tidspunktet for skemaets udfyldelse, således at kommunens besvarelse af de stillede spørgsmål i ejendomsoplysningsskemaet vedrørende disse forhold var korrekt. Svarene måtte ligeledes anses at være i overensstemmelse med den givne vejledning på området. Det fandtes uden betydning, at man fra kommunens side senere har valgt at anføre oplysningerne om den tidligere miljøsag i BBR-ejerregistreringen, eller at amtet ved brev af 16. juli 2005 har oplyst, at amtet påtænker at kortlægge en del af den omhandlede ejendom på vidensniveau 2.

Sagen blev anket til landsretten, der fandt, at kommunen var ansvarlig. Kommunen burde ved besvarelsen af oplysningsskemaets i år 2000 have oplyst, at der havde været en sag om olieforurening. Landsretten fanst ikke, at det kunne tillægges betydning, hvordan kommunen opbevarede oplysningerne om de enkelte ejendomme. Landsretten fandt, at kommunen ved den undladelse af at videregive den væsentlige oplysning
om olieforureningen havde pådraget sig erstatningsansvar overfor ejeren.

Sagen blev indbragt til Højesteret, der lagde vægt på, at miljøsagen blev afsluttet i 1992. Da jordforureningsloven trådte i kraft i år 2000, var der således ikke en igangværende sag. Amtets kortlægningssag i 2005 fandtes ikke at kunne forbindes med den daværende forureningssag på en måde, så kommunen skulle have oplyst, at der var en igangværende miljøsag. Kommunens besvarelse af skemaet var således korrekt. Der påhvilede ikke kommunen en pligt til på eget initiativ at efterse, om ejendommen tidligere havde været omfattet af en miljøsag med henblik på i givet fald at oplyse dette, ej heller efter ikrafttrædelsen af jordforureningsloven. Højesteret stadfæstede byrettens dom om frifindelse af kommunen.

Sagen føjer sig til en længere række af domme omkring kommunernes pligt til at give oplysning til borgerne. Af sager hvor kommuner er fundet ansvarlige kan nævnes to vestre landsretsdomme fra henholdsvis 1995 (U1995.247V) vedrørende kloaktilslutningsafgift og 2003 (U2003.1366V) oplysninger i forbindelse med anlægsprojekt.