Kommune dømt til at betale erstatning – faldulykke på fortov

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 20/3 - 2015

Kommunen blev frifundet i byretten, men dømt i landsretten.

Kommunen blev erstatningsansvarlig for faldulykke på fortov, fordi ulykken skete på grund af en flise, der var ujævn ud over bagatelgrænsen, altså mere end man må acceptere.

I september 2011 faldt S på et fortov tæt ved sit hus på grund af en skæv flise. S rettede umiddelbart efter uheldet henvendelse til kommunen, og en medarbejder henviste S til at kontakte kommunens forsikringsteam, hvilket S gjorde. Kommunen rettede kort efter den skæve flise uden at skaffe dokumentation for forholdene på uheldsstedet på uheldstidspunktet og uden at give S mulighed for at sikre sig bevis. S anlagde sag mod kommunen med påstand om, at kommunen skulle anerkende erstatningspligten for faldulykken. Under retssagen forklarede S og andre beboere i området om en niveauforskel på mellem 3 cm op til mindst 5 cm.

Landsretten lagde til grund, at niveauforskellen havde oversteget den bagatelgrænse, der gælder efter praksis. Kommunen havde på grund af S' henvendelse været klar over, at der kunne blive tale om et erstatningsansvar. Kommunen havde afskåret S fra at få bevis for den præcise niveauforskel, og landsretten bemærkede i den forbindelse, at kommunen af hensyn til andre fodgængeres sikkerhed ikke havde været tvunget til straks at fjerne skævheden, idet kommunen i stedet kunne have valgt at afmærke eller afspærre uheldsstedet. Landsretten lagde endvidere til grund, at den skæve flise havde ligget på stedet i længere tid, og kommunen kunne derfor have opdaget flisen og rettet den ved blot et lejlighedsvist tilsyn med kommunens fortove. Kommunens vejformand havde forklaret, at kommunen ikke generelt tilså fortovene, men alene efter borgerhenvendelser. Landsretten fandt, at det må antages, at en kommune ikke kun efter borgerhenvendelser, men af egen drift må holde øje med forhold, der kan være til fare for borgerne, herunder om fortovsbelægningen er så ujævn, at den overskrider bagatelgrænsen. Da flisen havde været ujævn ud over bagatelgrænsen, og da kommunen havde haft mulighed for at opdage og rette forholdet, havde kommunen handlet ansvarspådragende. S fik herefter medhold i sin påstand, da kommunen ikke havde bevist, at skævheden skyldtes arbejde på S' ejendom, eller at S havde udvist egen skyld.

KOMMENTAR: Dommen viser, at en kommune skal agere ”fornuftigt”. Gør den ikke det, bliver den erstatningsansvarlig.