Klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjer - afgørelse om udvendig isolering

Print

Skrevet af Morten Mark Østergaard d. 25/9 - 2012

Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Naturstyrelsens afslag på dispensationsansøgning til udvidelse af sommerhus beliggende i klitfredningsområde som følge af øget isolering.

En sommerhusejer ansøgte om, at et eksisterende sommerhus beliggende i 1. række mod vandet kunne tillades udskiftet med et nyt hus. Det eksisterende hus havde et grundareal på 53,2 m² og det nye hus ville få et grundareal på 59,5 m² - men samme indvendige areal, idet forøgelsen alene skyldtes, at vægtykkelsen ville blive forøget fra 8 cm til 25 cm som følge af yderligere isolation.

Det nye hus ville få en lidt ændret grundplan sammenlignet med det eksisterende, men havde stort set sammen udseende.

Naturstyrelsen fandt ikke, at der var særlige forhold, som kunne begrunde en dispensation. Styrelsen havde lagt vægt på, at huset i 1974 fik tilladelse til at inddrage en overdækket terrasse hvorved arealet blev forøget med 7,4 m². Styrelsen fandt, at man med husets eksisterende areal i forbindelse med opførelsen af et nyt hus havde en mulighed for at optimere indretningen, og derved tilpasse det nye hus så det kunne rumme såvel øget isolering som sanitære installationer. Styrelsen lagde vægt på, at en dispensation ville kunne danne en uheldig præcedens.

Sommerhusejeren gjorde bl.a. gældende, at klimahensynene som ligger bag byggelovgivningens bestemmelser om, at øget isolering ikke skal medregnes i bestemmelserne om ejendommes bebyggelsesprocenter måtte gå forud for naturbeskyttelseshensyn i tilfælde som dette, hvor der alene var tale om en meget beskeden udvidelse, som næppe påviseligt ville kunne beskadige den omkringliggende natur.

Naturklagenævnet udtalte, at "Natur- og Miljøklagenævnet har i tidligere sager vedr. strandbeskyttelseslinjen taget stilling til spørgsmålet om ”udvendig” udvidelse af sommerhuses som følge af bedre isolering. Nævnet har meddelt dispensation i disse sager og lagt vægt på, at der er tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation (fra strandbeskyttelseslinjen) til det ansøgte. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at udvidelsen tilgodeser miljømæssige hensyn samt tillige lagt vægt på, at det beboede areal ikke forøges, idet udvidelsen arealmæssigt svarer til den øgede isolation. Det er nævnets vur-dering, at de interesser der skal varetages indenfor klitfredningslinjen, ligger på linje med dem, der varetages i forhold til strandbeskyttelseslinjen."

Naturklagenævnet lagde afgørende vægt på, at der ikke skete en udvidelse af det eksisterende boligareal og fandt på denne baggrund ikke, at der var forhold, som talte væsentligt imod det ansøgte.

Naturstyrelsens afslag blev herefter ændret til, at der blev givet dispensation.

Det skal bemærkes, at Naturstyrelsens oprindelige afslag også tog stilling til blandt andet en terrasse. I klagen til Natur- og Miljøklagenævnet var sagen skåret til, så klagen alene vedrørte spørgsmålet om isolering.

Afgørelsen er derfor meget klar i sin karakter, og det må herefter kunne lægges til grund, at sommerhuse beliggende i strandbeskyttelses- eller klitfredningszonen kan efterisoleres til en tidsvarende isolering, når der ikke sker en forøgelse af det eksisterende boligareal.