Kan man selv vælge om man vil være far?

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 10/3 - 2015

Fra 1. juli 2014 har landsretten haft mulighed for at afvise anke af domme, hvor der ikke udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten. Dette har mange jurister været imod, da det er et princip, at man kan få sin sag prøvet i to instanser. Der er nu offentliggjort en dom, hvor Vestre Landsret afviste en ankesag. Hvis den offentliggjorte dom kan tages som rettesnor for, hvornår en anke afvises, vil de mange juristers skepsis være gjort til skamme.
Sagen handlede om faderskabet til et barn. En restgenetisk undersøgelse havde vist, at F(ar) med 99,99% sikkerhed er biologisk far til barnet. F nægtede at anerkende faderskabet.
F forklarede i byretten, at han er far i biologisk forstand, men at han ønsker at være anonym, da han bare skulle fungere som sæddonor og ikke have noget med barnet at gøre. F havde været med M(or) på Fertilitetsklinik, men inden behandlingen blev påbegyndt, var M blevet gravid. F og M har været kærester, men har aldrig boet sammen.
M forklarede, at hun og F var kærester i 9 måneder, og hun bekræftede, at de aldrig havde boet sammen, ligesom hun bekræftede, at hun var blevet gravid inden behandlingen på Fertilitetsklinikken var gået i gang.
Byretten dømte F til at være far, da det var utvivlsomt, at F var far til barnet.
F ankede til landsretten. Landsretten afviste anken, da F havde erkendt at være biologisk far til barnet, da F og M ikke var enige om, hvorvidt F skulle være sæddonor eller at F og M var kærrester, og da den retsgenetiske undersøgelse havde vist, at F med 99,99% sikkerhed var far til barnet.
Kommentar: Det er efter F´s forklaring og den retsgenetiske undersøgelse evident, at F er far til barnet. Lovgivningen er indrettet således, at man skal fastslå, hvem der er forældre til et barn. I kraft heraf har moderen også oplysningspligt om, hvem faren er eller kan være. Da F erkendte at være biologisk ophav til barnet, og da den retsgenetiske undersøgelse på ingen måde afkræftede dette, lå konstateringen af faderskabet ligetil. Så svaret på spørgsmålet i overskriften er et nej. På den nævnte baggrund var det også fuldt berettiget, at Vestre Landsret afviste anken.