Hvad er et ”Facebooktestamente”?

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 16/10 - 2015

Hvad skal der ske med dine digitale spor, når du ikke lever længere? Nye tider kræver nye overvejelser. Læs om dine muligheder lige her.

Vi kender alle ”det rigtige testamente”. Det, der gælder juridisk. Nu har Facebook åbnet for at du kan forberede dit testamente på din Facebook-profil. Det er en god idé at overveje ”din digitale testamentestrategi”. Ikke alene et Facebook-testamente, men det samlede sæt digitale spor, du sætter i dit liv. Husk, at et ”Facebooktestamente” ikke gælder om fordelingen af arven efter dig. Her skal du lave et juridisk testamente, ellers duer det ikke.

I dag foregår rigtig meget på nettet. Du går i banken, taler med SKAT, kommunen, staten og vennerne. Du er måske på Facebook, på LinkedIn, på Twitter, Instagram, google+, Tumblr eller måske har du din egen blog. Det er noget, der vokser og gror og det virker alt sammen under din kontrol – og under dine kodeord.

Men – tænk på hvad der skal ske med det hele, den dag du ikke er her mere. Det er ikke sjovt for familien at se afdøde familiemedlemmers profil på Facebook. Slet ikke på afdødes fødselsdag, hvor det vælter ind med fødselsdagshilsener fra alle de ”Facebookvenner”, der ikke lige ved, at fødselaren er død.

Nogle efterladte er opmærksom på problemet, men de kan ikke lige gå ind og ændre på tingene. Allerede fordi de mangler kodeord. Har du tænkt på det?

Lav en aftale
Det er en god idé at aftale med din ægtefælle, kæreste eller børn, at du efterlader dig en kuvert med informationer, som handler om kodeord, hvor du er på nettet, hvad der skal ske med det og andre praktiske informationer, herunder hvordan du ønsker at blive begravet eller bisat og andre vigtige pointer, som du ikke kan oplyse den dag du enten er blevet meget syg eller er død.

Facebook har nu gjort det muligt for dig, at du kan bestemme, hvordan din Facebookside skal være efter din død. Der er to krav for at få det til at virke: du skal selv indtaste nogle informationer og du skal sikre dig, at der er en betroet, som får lov til at informere Facebook, når du ikke lever længere.
E-mails og billeder forsvinder ikke fra nettet

Facebook, Instagram, Gmail, Outlook og Yahoo. Du bruger sikkert nogle af de tjenester. Men hvad sker der med dine billeder, e-mails og personlige oplysninger, når du dør? De personlige data forsvinder ikke fra nettet, men de forbliver i cyberspace.

E-mail og e-Boks kan indeholde vigtige oplysninger. Sociale medier, e-mail og e-Boks er nogle af de steder, du som pårørende kan have brug for at få adgang til, hvis en af dine nærmeste dør. Måske vil du gemme mails, billeder eller dokumenter, eller også vil du slette profilerne fra nettet, så de ikke dukker op i søgninger, efter døden er indtruffet.

Du skal både tage stilling til både din digitale og fysiske arv, inden du dør. Du kan risikere, at andre kan finde din Facebook-, LinkedIn- eller Instagram-profil på internettet, selvom du er gået bort, eller dine pårørende kan opdage, at dine Facebook-venner skriver på din Facebook-væg, fordi de ikke ved, at du er død.

Dine nærmeste har mange følelser i spil, når de mister dig og vil måske helst ikke se det. Derfor kan du forberede, hvad der skal ske med din digitale arv så godt som muligt.

Digital arv: Sådan kan du gøre
Tag stilling til, hvad du rent faktisk vil have, der skal ske med dine oplysninger og informationer på nettet, når du dør. Herunder er der nogle konkrete råd, der kan gøre det lettere for dine pårørende at tage hånd om den digitale arv, som du efterlader.

Få et overblik over, hvilke informationer, der findes om dig på nettet, og skriv en liste med en oversigt over dine profiler og konti.

Brugernavne og koder kan skrives ned og gemmes i en lukket kuvert, som først må åbnes, når du dør. Læg kuverten et sikkert sted sammen med dine personlige papirer, og fortæl dine pårørende, hvor den er. Husk at opdatere, hvis du skifter koder. Vær dog opmærksom på, at dine oplysninger kan gå tabt ved brand eller indbrud, hvor du kan miste dine personlige papirer. Dine oplysninger kan også komme i hænderne på fremmede, som så kan få adgang til personlige og følsomme oplysninger.

Cloudtjenester som Dropbox, iCloud, Google Drive og OneDrive kan bruges til løbende at dele billeder, videoer og dokumenter med dine nærmeste. På den måde har du en sikkerhedskopi, som pårørende har adgang til, selvom du dør.

Gem billeder, videoer og dokumenter på en ekstern harddisk uden kode. Så kan dine pårørende åbne harddisken og
gemme det, der er relevant på deres egen computer.

På Google kan du tilføje kontaktpersoner, der kan få adgang til din konto, hvis du dør. De kan få slettet din Google-konto og få adgang til indholdet. På e-Boks kan du også tilføje en person, der kan få adgang til dine dokumenter, inden du dør.

På Facebook kan du tilføje kontaktpersoner, der kan få adgang til dine data. Ikke dine private beskeder, men for eksempel dine billeder. Du kan også vælge, at din profil lukkes, når du dør, eller du kan vælge, at den laves om til et mindesmærke.

Sådan gør du på Facebook
Gå ind i Facebooks rullemenu øverst til højre på din profil, under Indstillinger > Sikkerhed (ude i venstre kolonne) > Eftermælekontakt.
Du kan bestemme, hvad din ”eftermælekontakt” skal kunne gøre eller du kan bestemme, at din side skal slettes, når Facebook får underretning.

Ønsker du det, kan din Facebookside omdannes til mindesmærke. Omdannelsen betyder også, at profilens billeder og aktivitet ikke længere anvendes af Facebook til indirekte annoncering, ligesom automatiske notifikationer om vennekredsens fødselsdage og lignende slås fra. Du kan ved udfyldelsen bestemme, at profilen omdannes til mindesmærke, og i samme ombæring udnævne en slags vicevært (en såkaldt eftermælekontakt) til at varetage nogle få og velafgrænsede opgaver.

Eftermælekontakten kan føje flere venner til den sociale kreds, ændre profilbilledet og lave en slags fast opslag, der forbliver øverst uanset den øvrige aktivitet. Den udpegede person får besked fra Facebook, senest når omdannelsen fra profil til mindesmærke finder sted som følge af dine angivelser.

Du bør naturligvis bede din eftermælekontakt om lov til at bruge vedkommende, så det ikke kommer som en overraskelse og samtidig kan du aftale, at det gøres til vedkommendes ansvar at sætte processen (den har fået et navn: memoralisering) i gang, når du er død. Facebook har nemlig ingen metode til at registrere dødsfald. De skal anmeldes af andre og ledsages af dokumentation i form af dødsattest, nekrolog eller lignende.

Det kan umiddelbart virke tiltalende bare at vælge ”slet min profil”, men jeg vil anbefale dig først at tale med dine nærmeste om det. Måske vil det for dem være ønskværdigt, at din profil kan bestå – som en ”elektronisk gravsten”. Det er jo dine nærmeste, der får behov for at mindes, og de vil måske opleve en slags dobbelt tab ved også at miste profilens personlige aflejringer i form af for eksempel billeder og sprogbrug. En automatisk profilsletning kan virke hensynsløst over for de pårørende.

På nuværende tidspunkt er Facebook en integreret del af de fleste danskeres sociale liv, og der deles og føles som aldrig før. Samtidig har vi ikke rigtig nogen idé om, hvor eller hvordan det ender, hverken for de sociale medier eller for den enkelte bruger. Og derfor er det klogt, at du tager stilling. Ikke alene om Facebook, men om alle dine digitale spor.

Læs mere her: Digital arv. Sådan sletter du afdødes konti og profiler på nettet.
NB: Du kan læse om juridiske testamenter på dette link (vælg 18+19+20) www.forumorientering.dk.
http://forumorientering.dk/sites/default/files/Online_folder.pdf

Forum Advokater
Havnevej 3
4000 Roskilde
Tlf. 70 22 88 50

Vil du vide mere ?

Læs mere på vores hjemmeside www.forumadvokater.dk og www.forumorientering.dk

Forfatter af dette faktablad: Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater.