HOLDER ÆGTESKABET, HVIS DET INDGÅS PÅ DØDSLEJET?

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/10 - 2013

Reglerne om ægteskab forudsætter parternes frivillige erklæring om at ville ægte hinanden som en del af idéen om ægteskab. Betingelsen understøttes af den inhabile ægtefælles efterfølgende ret til at kræve omstødelse.
Nogle ægteskaber indgås, fordi det vides, at den ene part er alvorligt syg. Der kan opnås betydelige fordele ved at et par gifter sig og det sker i et stort antal tilfælde hvert år at begrundelse for ægteskabets indgåelse er, at parterne har fået oplyst, at den ene er alvorligt syg.
Arvelovens § 93 indeholder en bestemmelse om, at gaver, der gives i giverens levende live, men som er bestemt til at opfyldes efter giverens død, og gaver, der er givet kort før giverens død på et tidspunkt, hvor døden må anses for nært forestående, og giveren var klar over dette kun gyldigt kan gives, hvis betingelserne for oprettelse af testamente er opfyldt. Man kan spørge, om indgåelse af ægteskab – med de fordele det giver for den længstlevende – er en form for ”arv uden testamente” og det er det jo. En testamentarisk bestemmelse er efter arvelovens § 74 ugyldig, hvis testator ved dens oprettelse på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand, manglede evnen til fornuftmæssigt at råde over sine ejendele.
Man må ikke indgå ægteskab i Danmark, hvis man mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt. Manglende evne til at handle fornuftsmæssigt kan have forskellige årsager: alderdomssvækkelse, demens, psykiske problemer, alkohol- eller narkotikamisbrug mv. Disse årsager kan være permanente eller midlertidige.
Det følger af ægteskabslovens § 27, at hvis en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter § 23, dør inden omstødelse er sket, kan den efterlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve reglerne i lov om skifte af fællesbo m.v. § 69 bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter § 26. I den situation kan arvingerne således hente hjælp. Det forudsætter, at betingelserne for omstødelse er opfyldt og det vil typisk sige, at den syge ægtefælle ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt. Retspraksis har vist, at der skal endog særdeles meget til, før domstolene vil statuere dette.

I en sag var manden uhelbredeligt syg af kræft, og han blev viet på Århus Kommunehospital den 23. september og døde den 25. september. Parret havde levet sammen i 6 år. Selv om manden ved vielsen var psykisk svækket på grund af sin sygdom, bestemte retten, at ægteskabet ikke var ugyldigt af den grund, jfr. ægteskabslovens § 24 stk 1, nr. 1 om omstødelse på grund af fornuftsmangel hos den ene ægtefælle. Manden havde over for den tilkommende hustru og overfor en læge og en hospitalspræst givet udtryk for, at han ville giftes. Han var under vielsen vågen og klar over, at han var i færd med at blive gift, og manden havde, da han blev spurgt af præsten, om han ville ægte den tilkommende hustru, trykket eller holdt fast i hendes hånd. Mandens adfærd under vielsen blev anset for at udgøre en erklæring om at ville ægte den tilkommende hustru, jf ægteskabslovens § 20 stk. 2.
En anden sag angik en 80-årig kvinde med svære tegn på demens. Hun blev i maj borgerligt viet med 59-årig mand, som havde et barn med en af hendes døtre. Kvinden kom i september samme år under værgemål og blev frataget handleevnen. Retten i Roskilde fandt det godtgjort, at hun var i en tilstand, der udelukkede evnen til at handle fornuftsmæssigt, og ægteskabet blev omstødt i medfør af ægteskabslovens § 24. Østre Landsret nåede til samme resultat.
Fra et beslægtet område – ugyldige vielser – kan jeg nævne et par domsafgørelser:
I en sag besvimede brudgommen efter at have sagt ja, men inden parret var erklæret for rette ægtefolk. Han døde næste formiddag. Parret havde levet sammen i 14 år, og de havde begge vilje til at indgå ægteskab og forståelse for situationen. Civilretsdirektoratet godkendte den ugyldige vielse i medfør af ægteskabslovens § 21 stk. 2 ægteskabet.
I en anden sag var en vielse ugyldig, idet brudgommen under vielsen var bevidstløs efter en arbejdsulykke. Han døde to dage senere. Parret havde levet sammen i ca. 1 år og havde planlagt bryllup 11 dage senere. Civilretsdirektoratet kunne ikke godkende den ugyldige vielse i medfør af ægteskabslovens § 21 stk. 2.
Fra ægteskabsloven:
§ 21. En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i § 20, stk. 2.
Stk. 2. En vielse, der er ugyldig efter stk. 1, kan af justitsministeren godkendes som gyldig, såfremt særlige grunde taler herfor.
§ 24. Et ægteskab omstødes endvidere ved dom efter påstand af den ene ægtefælle:

1) hvis han ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt,
2) hvis han blev tvunget til at indgå ægteskab,
3) hvis han ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede eller uden at ville indgå ægteskab, eller
4) hvis han blev forledt til at indgå ægteskab ved, at han af den anden ægtefælle gennem falske oplysninger eller svigagtig fortielse af sandheden blev vildledt om, hvem den anden er, eller om sådanne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med fuld føje ville have afholdt ham fra at indgå ægteskabet, og som endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet mellem ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan fordres opretholdt.

Stk. 2. Sag må anlægges inden 6 måneder efter, at den i stk. 1, nr. 1-2, nævnte tilstand eller tvang er ophørt, eller efter, at ægtefællen er blevet bekendt med de forhold, der er nævnt under nr. 3-4. Sag må anlægges inden 3 år efter ægteskabets indgåelse.

§ 25. Omstødelse medfører samme retsvirkninger som skilsmisse.
§ 27. Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter § 23, inden omstødelse er sket, kan den efterlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve reglerne i lov om skifte af fællesbo m.v. § 69 bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter § 26.

Denne artikel er skrevet af advokat (H) Allan Ohms - du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21