Højesteretsdom om ejendomsbegrebet i landzonesager

Print

Skrevet af Morten Mark Østergaard d. 24/11 - 2015

Højesteret har stadfæstet Natur- og Miljøklagenævnets fortolkning af ejendomsbegrebet i relation til landzonereglerne i planlovens §§ 35 og 36.

Dommen skal læses i sammenhæng med Højesterets dom af 4. oktober 2007 (U2008.129H), hvor en ejer af en ejendom beliggende i landzone havde foretaget nogle udvidelser af bygningerne på sin ejendom og anførte, at udvidelserne var erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrugsejendommen, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Naturklagenævnet fandt ikke, at udvidelserne var nødvendige for den landbrugsmæssige drift af ejendommen, der blev benyttet til stutteri.

Senere opkøbte ejeren flere landbrugsejendomme i området, og gjorde i en ny retssag mod Natur- og Miljøklagenævnet gældende, at udvidelserne af bygningerne nu var erhvervsmæssigt nødvendige for den samlede landbrugsbedrift.

Højesteret fastslog - ligesom landsretten- at ejendomsbegrebet i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, skal forstås som den matrikulært afgrænsede ejendom, sådan som det var anført af Natur- og Miljøklagenævnet. Det var således uden betydning, at stutteriet blev drevet i samdrift med andre landbrugsejendomme.