Højesteretsdom afsagt i dag i sagen mod Benedikte Utzon

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 20/12 - 2016

I dag har Højesteret afgjort, at Benedikte Utzon ikke må bruge sit eget navn kommercielt som kendetegn eller del af et kendetegn i tilknytning til varegrupper, som varemærket blev anvendt for af det selskab, der havde købt varemærket af selskabet Benedikte Utzon A/S, der gik konkurs. Utzon skal betale erstatning på 250.000 kroner (det dobbelt af det beløb Sø- og Handelsretten dømte til), en bøde på 5.000 kroner og til modpartens advokat 135.000 kr samt egen advokat.

Sagen angik bl.a., om samtlige navne- og varemærkerettigheder til brugen af varemærket ”Benedikte Utzon” var blevet overdraget fra konkursboet efter designvirksomheden Benedikte Utzon A/S til Topbrands ved Lasse Skaarup Jensen, og i givet fald, om designeren Benedikte Utzons efterfølgende brug af sit navn i erhvervsmæssig sammenhæng krænkede Topbrands varemærkerettigheder.
Benedikte Utzon havde fra 1995 drevet personlig virksomhed som designer af modetøj og anvendte sit navn som varemærke for dette tøj. I 2009 overdrog hun alle immaterielle rettigheder i virksomheden, herunder varemærket ”Benedikte Utzon”, til det nye selskab Benedikte Utzon A/S og adskilte herved varemærket fra sit personnavn. Hun modtog vederlag herfor i form af aktier i selskabet. Efter Benedikte Utzon A/S’ konkurs tilbød kurator hende at købe varemærket ”Benedikte Utzon” af konkursboet for et beløb på mellem 25.000 kr. og 50.000 kr., hvilket hun afslog. Boet solgte herefter varemærket sammen med andre aktiver til Topbrands, som efterfølgende anvendte varemærket ved salg af tøj.

Et principielt spørgsmål
Sagen rejser et principielt spørgsmål: I hvilket omfang kan en person,
der har overdraget et varemærke, hvori hans eller hendes navn indgår, også fremover anvende sit navn erhvervsmæssigt? Svaret er: i meget begrænset omfang og ikke på en måde, der kan betegnes som illoyal.

Efter varemærkelovens § 4 kan indehaveren af en varemærkeret under visse betingelser forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug af et kendetegn. Er der tale om erhvervsmæssig brug af eget navn som et kendetegn, gælder der en yderligere
begrænsning i adgangen til at nedlægge forbud efter § 4. Efter § 5, nr. 1, kan indehaveren af varemærket således ikke forbyde, at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af eget navn.

Hvis en person, der har anvendt sit eget navn som varemærke, har overdraget varemærket til en anden (erhververen), medfører kravet om iagttagelse af god markedsføringsskik, at overdrageren afskæres fra at bruge sit eget navn som varemærke for de varegrupper, som varemærket fortsat anvendes for af køberen. Højesteret anfører, at der for sælger er en særlig pligt til at handle loyalt over for erhververen af varemærket, idet det ikke kan undgås, at anvendelsen af eget navn som varemærke for varer af samme eller lignende art vil være skadelig for erhververen, da der vil være en klar forvekslingsrisiko.

Benedikte Utzons anvendelse af sit eget navn som kendetegn eller som del af et kendetegn for varer omfattet af Topbrands’ varemærkeret, er, siger Højesteret, illoyal og skadelig i forhold til Topbrands’ varemærke. Anvendelsen vil derfor ikke være i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Højesteret finder herefter, at Benedikte Utzon er afskåret fra at anvende sit eget navn som kendetegn eller del af et kendetegn i tilknytning til varer omfattet af Topbrands’ varemærkeret, idet denne anvendelse krænker Topbrands’ varemærke.

Facebook og Instagram
Benedikte Utzon har oprettet sin Instagram-profil på en måde, hvorved hendes navn er sammenkædet med betegnelsen ”My Little Curvy Love” i profilens titel-tag. Højesteret finder, at navnet ”Benedikte Utzon” herved fremtræder som en del af kendetegnet for tøjserien, og at dette medfører risiko for forveksling med Topbrands’ varemærke. Højesteret finder derfor, at denne anvendelse er en krænkelse af Topbrands’ varemærke. Det samme gælder Benedikte Utzons Facebookprofil.

Kommentar
Højesteret har stadfæstet Sø- og Handelsretten dom, dog med visse ændringer og en forhøjelse af erstatningen til køberen af navnet Benedikte Utzon. Højesteret udtrykker med et skarpt ordvalg, at Utzon har handlet illoyalt og skadeligt for køberen af navnet.Populært kan man sige, at Højesteret slår fast, at når du sælger dit navn til kommercielt brug, så spiller du på det kommercielle marked og skal overholde reglerne om loyalitet. Du kan ikke bruge dit eget navn som om du ikke havde solgt det.

Der er ingen uenighed blandt de ni dommere. Konklusionen er, at den der sælger eget navn til kommercielt brug også må tåle, at retten er overdraget.

Utzon overgav rettighederne i forbindelse med etablering af selskabet Benedikte Utzon A/S. Hun var selv aktionær i det og har næppe tænkt på hvad der ville ske ved en konkurs. Der skete rent faktisk det, at konkursboet tilbød Utzon at købe navnet for mellem 25 og 50.000 kroner, men det tilbud blev ikke accepteret og navnet blev så solgt til anden side.

Læren af dette må være, at der ved salg af navn bør ske nøje overvejelse af hvad der skal ske den dag virksomheden med navnet og personen, der bærer navnet, bliver skilt.

Højesteret sag 262/2015