Generalfuldmagt og vedvarende fuldmagt

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 10/4 - 2012

En generalfuldmagt er uldmagt til at bestyre samtlige en persons formueretlige anliggender. Det kan f.eks. være praktisk, hvis du skal være væk i en tid, hvor der skal handles, men her vil fuldmagten ofte blive formuleret mere specifikt og ikke generelt. Generalfuldmagter ses i praksis mere i den form, der af fagfolk kaldes ”vedvarende fuldmagter” og det er det, jeg her vil koncentrere mig om.
Det antages i juridisk teori og retspraksis, at en såkaldt vedvarende fuldmagt er gyldig. Den er karakteriseret ved at den bliver ved med at have virkning, også efter at udstederen er blevet ude af stand til selv at tage vare på sine egene forhold. Jeg vil godt benytte dit spørgsmål til at knytte nogle kommentarer til de såkaldt vedvarende fuldmagter. Jeg mærker en klart stigende interesse for dem og de er også vældig praktiske, men jeg har også set eksempler på at sådanne fuldmagter giver problemer. Det er herom blevet sagt, at en vedvarende fuldmagt i de forkerte hænder og med den forkerte rådgivning er som en Pandoras æske. Og det er en meget god karakteristik.

Lad mig begynde positivt: en vedvarende fuldmagt er i mange henseender et fornuftigt værktøj. Mange ægtefæller giver hinanden en gensidig fuldmagt og forældre giver til børn, sammen eller hver for sig. Den skal gives, mens fuldmagtsgiveren er i stand til at overskue dispositionen - ellers er den ikke gyldig. Men vælg ikke vedvarende fuldmagt ukritisk.

Først og fremmest skal du være opmærksom på, at en vedvarende fuldmagt er mere vidtgående end et værgemål. For værgemål gælder særlige lovregler, det gør der ikke for vedvarende fuldmagter. Der er ikke noget tilsyn med, hvordan fuldmagten bruges og derfor kan man sige, at det svarer til at udlevere nøglen til bankboksen. Det kræver stærk tro på, at alting vil gå rigtigt for sig. Derfor bør indholdet overvejes nøje. Det er ikke let at sige, hvornår der vil være tale om misbrug og erstatningsmulighed, men det vil også kunne være uinteressant, for den misligholdende vil måske ikke kunne svare enhver sit. Et eksempel fra det virkelige liv findes i en højesteretsdom (U 1999.1556 H): En mand (A) gav kusinen fuldmagt. til at disponere over sine pengemidler i form af bankbøger og andre værdipapirer. Desuden gav A tilladelse til, at K fik oplyst diverse mærker på bankbøger, der tilhørte hende. I 1990 flyttede A på plejehjem, og i april 1992 afgik hun ved døden. I perioden fra umiddelbart efter afgivelsen af fuldmagten indtil A's død hævede K eller - efter hendes udtrykkelige bemyndigelse i hvert enkelt tilfælde - hendes datter D i alt ca. 523.000 kr. på A's konti. Pengene blev anvendt til dækning af omkostninger i forbindelse med K's erhvervelse af en ejendom tilhørende A. Boet anlagde sag mod K og fik medhold i, at ejendommen skulle tilbageskødes til boet, og at K skulle betale en erstatning på ca. 485.000 kr. Der blev herved lagt vægt på, at der var blevet hævet meget betydelige beløb på A's konti, og at det påhvilede K at godtgøre, at beløbet blev videregivet til A eller i øvrigt anvendt til fordel for hende, der på grund af sin demenstilstand selv manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. Da dette ikke var godtgjort, havde kusinen misbrugt sin adgang til at disponere over A's konti.

Det er vigtigt råd at du er meget opmærksom på, at fuldmægtigen har en integritet, der kan bære udstedelse af en vedvarende fuldmagt. Vedkommende bør have familiens fulde opbakning og hvis der er knas på tråden mellem familiemedlemmer, er en fuldmagt ikke altid den optimale løsning. Fuldmagten skal anvendes i din interesse, men den befuldmægtigede har via fuldmagten et vist spillerum, som kræver, at der er fuld tillid. Du bør nøje overveje dette. Stoler du på personen – helt og holdet? Kan vedkommende forvalte dens tore grad af tillid? Vil der være risiko for at vedkommende sættes under pres fra andre? Vil vedkommende bruge den nødvendige tid til at behandle tingene ordentligt som du selv ville gøre og har vedkommende tilstrækkelig forstand på f.eks. økonomi.

Du skal også tænke på, at selvom du har givet fuldmagt, kan du - til en vis grænse - stadig selv indgå aftaler, som måske vil være bindende, selvom de er ugunstige for dig. Også her er en væsentlig forskel fra værgemålssituationen.

Der er ingen lovbestemte krav til oprettelse af generalfuldmagter, men på grund af fuldmagtens vidtrækkende karakter, bør den udformes skriftligt med påtegning af enten to vitterlighedsvidner, en advokat eller notaren (byretten, der hvor man bor), der bekræfter, at fuldmagtsgiver har handleevnen i behold på tidspunktet for generalfuldmagtens oprettelse. Notaren opbevarer en kopi af generalfuldmagten i notarialarkivet.
Hvis du - med alle disse moraliserende advarsler ind mente - fortsat vil oprette en vedvarende fuldmagt, så råder jeg dig til at få hjælp af din advokat. Du kan ikke bare hente en fuldmagt på nettet, men bør investere i en løsning, der er skræddersyet til din situation.

Link til tjekliste:
http://www.forumorientering.dk/tjekliste-vedvarende-fuldmagt