Fremtidsfuldmagt

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 23/3 - 2015

Der er i Foketinget fremsat et lovforslag om fremtidsfuldmagter. Det vides ikke om loven bliver vedtaget - og gør den, da er det usikkert hvornår loven træder i kraft. Det er værd at overveje at etablere en fuldmagt allerede nu. Der konstateres omkring 15.000 nye tilfælde af demens hvert år. Så 100.000 danskere er diagnosticeret med en demenssygdom, heraf har cirka halvdelen Altzheimers sygdom. Det er derfor praktisk at have styr på fuldmagtsforholdene - alternativet er værgemål og det er både langsommeligt, tungt og ufleksibelt.
Jeg vil i det følgende fortælle lidt om baggrunden for lovforslaget, men jeg synes du allerede nu bør overveje om en fuldmagt er noget for dig. DEt er vigtigt at du er klar over, at der kan opstå problemer, hvis fuldmagten ikke er omhyggeligt udformet. Jeg har haft flere tilfælde, hvor en standardfuldmagt er hentet på nettet og hvor det har vist sig, at da den skulle bruges, så blev den ikke anerkendt til f.eks. beslutning om plejehjemsplads eller til omlægning af lån. Det kan derfor ikke anbefales at hente en "standard". Du bør søge individuel rådgivning. Det nytter jo ikke at fuldmagten ikke virker, når den skal bruges og der hr jeg som nævnt oplevet i flere tilfælde.
Dansk ret: ingen lovgivning om fremtidsfuldmagter
I dansk ret findes der ingen særskilt lovgivning om fuldmagter, der gives til at repræsentere fuldmagtsgiver i økonomiske og personlige forhold, hvis fuldmagtsgiveren på et senere tidspunkt som følge af sygdom eller svækkelse ikke længere har evne til at varetage sine forhold (såkaldte fremtidsfuldmagter).
I det omfang fremtidsfuldmagter gyldigt kan meddeles efter gældende ret, er de primært reguleret af de almindelige aftaleretlige regler om fuldmagter. Desværre tager aftalelovens fuldmagtsregler ikke i tilstrækkelig grad højde for de særlige forhold, som knytter sig til fremtidsfuldmagter, bl.a. idet aftaleloven alene gælder for fuldmagter i økonomiske forhold. Anvendelsen af de almindelige aftaleretlige regler om fuldmagt kan således i mange tilfælde skabe en falsk tryghed hos fuldmagtsgiveren om, at det fremtidige repræsentationsforhold både i økonomiske og personlige forhold er fastlagt. Jeg har oplevet, at fremtidsfuldmagter ikke er blevet anerkendt af f.eks. banker og realkreditinstitutter.
Alternativet hertil er i dag det offentligt fastsatte værgemål, der først bliver aktuelt på et tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere er i stand til at varetage sine forhold, og derfor i mange tilfælde ikke kan få indflydelse på værgemålssagen. Hertil kommer, at det for mange kan opleves som meget indgribende, når det er det offentlige, der skal bestemme, hvad der er bedst for den pågældende.
Idéen i lovforslaget
Formålet med lovforslaget er på denne baggrund at styrke retten til selvbestemmelse og gøre det muligt under betryggende former at påvirke eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller andet tab af mental kapacitet.
Der lægges med lovforslaget op til – som et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål – at etablere et nyt retsinstitut om fremtidsfuldmagter, der indebærer, at borgerne kan få større indflydelse på, hvordan deres forhold skal varetages, hvis de på et tidspunkt ikke længere har evne til at varetage disse selv.
Den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning indebærer nærmere, at personer, der f.eks. diagnosticeres med en demenssygdom, under betryggende former, og mens de pågældende er i stand til det, selv kan udpege den eller de personer, der på et senere tidspunkt eventuelt skal varetage de pågældendes interesser. Ordningen har dog et bredt sigte, og personer, der ikke aktuelt er syge, men som ønsker at sikre sig i tilfælde af senere sygdom eller f.eks. en ulykke, som medfører, at de pågældende midlertidigt eller varigt ikke kan varetage deres interesser, kan således også benytte ordningen.
Den, der får fremtidsfuldmagt, vil over for omverdenen opnå en lovbestemt legitimation til at repræsentere fuldmagtsgiveren og derved også få en reel mulighed for at varetage fuldmagtsgiverens interesser. Aftaleparter mv. vil ligeledes opnå en betryggende retsstilling.
Europarådets anbefalinger
Den foreslåede ordning med fremtidsfuldmagter følger i det væsentlige Europarådets anbefalinger på området og den lovgivning, der allerede er indført eller overvejes indført i de fleste øvrige nordiske lande.
Hovedpunkterne i den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning er således følgende:
Der foreslås en lovregulering af oprettelse og indhold af fremtidsfuldmagter. Reguleringen indebærer, at en fremtidsfuldmagt kan oprettes af enhver, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Fremtidsfuldmagten kan omfatte såvel økonomiske som personlige forhold, og der kan udpeges en eller flere fremtidsfuldmægtige og subsidiære fuldmægtige. De subsidiære fuldmægtige kan træde i funktion, hvis den (primære) fremtidsfuldmægtig bliver forhindret.
Fremtidsfuldmagter skal oprettes i et elektronisk register, så der opnås bevismæssig sikkerhed for indholdet. Oprettelsen skal som hovedregel ske ved hjælp af en digital løsning, som stilles til rådighed for borgerne. Adgangen til at oprette fremtidsfuldmagter bliver således enkel og let tilgængelig, herunder også for personer, der måtte have en travl hverdag, og som dermed ikke behøver at afsætte tid i f.eks. arbejdstiden til at oprette eller registrere fuldmagten ved en offentlig myndighed.
Der foreslås endvidere en regulering af fremtidsfuldmagters ikrafttræden. Der lægges op til, at en fremtidsfuldmagt sættes i kraft på fuldmagtsgiverens eller fremtidsfuldmægtigens initiativ, når fuldmagtsgiveren som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred eller lignende ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten. Fuldmagtsgiveren eller fremtidsfuldmægtigen anmoder Statsforvaltningen om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft og fremlægger i den forbindelse bl.a. lægelige oplysninger om fuldmagtsgivers helbredstilstand. Ved Statsforvaltningens sagsbehandling og afgørelse om ikraftsættelse opnås en sikkerhed i fuldmagtsforholdet til gavn for fuldmagtsgiveren, fuldmægtigen og tredjemænd. Afgørelser om ikraftsættelse tinglyses i Personbogen, hvormed fuldmagten bliver umiddelbart tilgængelig for aftaleparter og offentlige myndigheder, og fuldmægtigen bliver legitimeret til at råde.
Det foreslås desuden en regulering af fremtidsfuldmægtigens pligter. Fremtidsfuldmægtigen skal således varetage fuldmagtsgivers interesser, herunder følge fuldmagtens anvisninger og så vidt muligt inddrage fuldmagtsgiver, dennes ægtefælle mv., før fuldmagten anvendes i vigtigere forhold.
Der foreslås endeligt regler om tilsyn, tilbagekaldelse og ophør af fremtidsfuldmagter. Før fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse kan fuldmagten frit tilbagekaldes og ændres på samme måde, som den er oprettet. Herved opnås en smidig adgang til at ændre fuldmagten, hvis forholdene ændrer sig. Efter ikraftsættelsestidspunktet kan fuldmagten tilbagekaldes og ændres, hvis fuldmagtsgiver forstår betydningen heraf. Herudover lægges der op til, at Statsforvaltningen af hensyn til fuldmagtsgiveren får et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen, således at Statsforvaltningen først indleder en tilsynssag, når Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgivers interesser. Der lægges således ikke op til, at Statsforvaltningen – som det er tilfældet ved værgemål – skal godkende dispositioner, der påtænkes foretaget.