FORUM ADVOKATERS TESTAMENTEUNDERSØGELSE

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/10 - 2013

Vores undersøgelse af læsernes indsendte testamenter viser, at fejl er almindeligt forekommende. Jeg har nedenfor gengivet typisk forekommende fejl.

1. To hold særbørn. Længstlevende begunstiget. Ingen kompensation for førstafdødes børn. Urimeligt, især ved dødsfald med kort tids mellemrum.
Eksempel: Hustruen har et særbarn, manden har også et særbarn. De har fælleseje og en formue på 3,2 mio. kr. Længstlevende er begunstiget og får, når den ene ægtefælle dør, 3,1 mio. kr., og førstafdødes barn arver 100.000 kr. Længstlevende dør kort tid efter. Længstlevendes barn arver 3,1 mio. kr. Dette har typisk ikke været ønsket og kunne undgås ved en bestemmelse om, at førstafdødes særbarn også skulle arve længstlevende, enten sådan at de to børn ligestilles eller en eller anden grad af ligestilling.

2. Arv gjort til rent skilsmissesæreje.
Det er en almindelig og farlig fejl. Formålet med at gøre arv til skilsmissesæreje er typisk at sikre, at den arv, dine børn får, ikke skal deles med ægtefællen ved skilsmisse. Problemet ved skilsmissesæreje er, at det ved død ændres til fælleseje. Hvis du har gjort dit barns arv til skilsmissesæreje, og barnets ægtefælle dør, så er arven pludselig ikke særeje, men fælleseje. Det betyder, at halvdelen af arven går til ægtefællens dødsbo. Hvis boet er insolvent, forsvinder halvdelen ar arven til kreditorerne. Hvis ægtefællen har et særbarn, da skal særbarnet arve halvdelen af den del, der overgår til ægtefællen. Det rigtige er at vælge enten kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje, men aldrig rent skilsmissesæreje.

3. Ingen stillingtagen til barnløs ægtefælle som længstlevende, der arver mest.
I denne situation bør testamentet naturligvis indeholde bestemmelse om, hvad der skal ske, når længstlevende dør. Tænk hvis der kun er få minutter mellem dødsfaldene – så kan nyt testamente ikke nås oprettet. Tænk altid flere arverækkefølger igennem for dit testamente.

4. Testamente er ugyldigt – ikke oprettet som foreskrevet i arveloven.
Et testamente skal oprettes enten for notaren eller for to vitterlighedsvidner, og en række formalia skal være overholdt. Hvert år tilsidesættes mange testamenter, fordi formalia ikke er overholdt, og i vores testamenteundersøgelse var flere testamenter ugyldige på grund af formfejl.

5. Ønsker at længstlevende ægtefælle skal stilles bedst muligt, men testamentet har kun taget højde for den ene ægtefælle.
Det vides ikke, hvilken ægtefælle der dør først, og der skal derfor tages højde for begge situationer. I det hele taget skal du tænke rækken af mulige arvefald godt igennem og formulere testamentet herefter.

6. Uklarheder om arvefordelingen.
Det nytter ikke, at du fordeler 110 % af det, der falder i arv efter dig. Eller 90 %. Det er også vigtigt, at du er omhyggelig ved beskrivelsen af, hvem der skal arve hvor meget.

7. Ingen bestemmelse om subsidiære arvinger (hvad skal gælde, hvis de primære arvinger ikke overlever testator).
Når du opretter testamente, så overveje flere mulige scenarier. Du kan f.eks. ikke være sikker på, at dit barn overlever dig. Hvad ønsker du, hvis det ikke er tilfældet? De fleste finder ikke, at arvelovens udfyldningsregler er gode nok.

8. Glemt at hvor en udarving arver, kan der indsættes en velgørende forening, som kan betale afgift – hvorved udarvingens arv øges, og foreningen netto tilføres en gevinst.
Eksempel: Du er enlig, og din kusine skal arve dig. Hun skal betale boafgift med 36,25 %. Ved at indsætte bestemmelse om, at en velgørende forening skal betale boafgiften for kusinen mod at arve f.eks. 30 %, så vil kusinens nettoarv stige, og samtidig vil den velgørende forening få et tilskud. Uden testamente ville staten blive den store vinder.

9. Bobestyrerklausul for omfattende.
Det er en god idé at indsætte bestemmelse om, hvem der skal være din bobestyrer, men du bør altid slå fast, at bobestyrerbestemmelsen ikke skal være til hinder for, at arvingerne kan skifte privat, hvis betingelserne herfor efter bobestyrerens opfattelse er til stede. Der er ingen grund til, at du gør bobestyrerindsættelsen ultimativ.

10. Ikke taget højde for, hvem der skal arve, hvis testatorerne dør samtidigt.
En fejl i mange fælles testamenter er, at der ikke tænkes på situationen, hvor I dør på samme tid. Behovet for at sikre længstlevende vil i den situation være væk, og der kan da være behov for en anderledes fordeling end den, der følger af arveloven.

11. Ikke taget stilling til, om længstlevende kan ændre testamentet.
Du kan i testamentet give længstlevende lov til at ændre testamentet frit. Det er en god idé i mange situationer, da det kan være svært at forudse udviklingen frem i tiden. Er der ikke denne bestemmelse, kan længstlevende kun ændre for den del, der falder i arv efter længstlevende.

12. Der er ikke tjekket for, om tidligere oprettet testamente kan hindre det ny testamente.
Der kan i et bestående testamente være bestemmelser, som hindrer det, du ønsker i et nyt testamente. Du er nødt til at sikre dig, at der ikke er sådanne hindringer, og du bør altid vise det gamle testamente til din advokat.

13. Et tidligere testamente er nævnt, men ikke tilbagekaldt.
Hvis du opretter nyt testamente, bør du udtrykkelig tilbagekalde tidligere testamenter, så der ikke opstår fortolkningstvivl. Hvis du laver tillæg til testamente, så skal du være meget omhyggelig med at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om fortolkningen af de to testamenter, det oprindelige og tillægget.

14. Testamentet bestemmer, hvem der skal modtage forsikringssummer og pensionsudbetalinger (hvilket i stedet skal være meddelt disse selskaber).
Du skal være omhyggelig med at sikre dig, om standardbestemmelserne i dine pensioner og forsikringer passer med dine ønsker, og ellers skal du lave dem om ved henvendelse til selskabet. Vær meget omhyggelig hermed.

15. Testator sidder i uskiftet bo, men disponerer over førstafdødes halvdel af boet.
Hvis du sidder i uskiftet bo, kan du som udgangspunkt kun testere over det, der falder i arv efter dig, men ikke den del af boet, som falder i arv efter førstafdøde.

16. Arven skal være særeje (uden at fastslå hvilken form for særeje).
Du skal være omhyggelig med ordet ”særeje”, da der i dag findes mange forskellige former for særeje, og udtrykket ”særeje” må du derfor ikke bruge uden at forklare, hvilken type særeje du ønsker. Dette problem er set i mange testamenter.

17. I testamente oprettet før 1. oktober 1990 er benyttet ordet ”særeje”, hvilket i tillæg bør ændres enten til ”fuldstændigt særeje” eller den form, der kaldes kombinationssæreje.
Lovens udgangspunkt er her, at testamentet skal fortolkes som ”skilsmissesæreje”, men det er aldrig den løsning, der har været ønsket. Lovens overgangsregel er simpelthen forkert, men du er nødt til at rette op på det i testamentet, da loven ikke er ændret.

18. I fælles testamente er ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis længstlevende skifter i levende live.
Det er normalt ønsket, at længstlevende også ved skifte i levende liv skal begunstiges mest muligt, men det bør udtrykkeligt fremgå af testamentet. Desværre glemmes det ofte.

19. Ugifte har ikke taget højde for, om testamentet skal gælde, hvis de gifter sig.
Et testamente mellem ugifte må formodentlig også gælde, hvis der indgås ægteskab, men sikkert er det ikke. For at undgå tvivl, bør dette udtrykkeligt anføres i testamenter.

20. Samlevertestamente indeholder ikke bestemmelse om, at det skal gælde, hvis parterne gifter sig.
Det følger direkte af loven, at samlevertestamentet ikke gælder, hvis de papirløse gifter sig. Det kan føre til den mærkværdige situation, at de papirløse ved at indgå ægteskab kommer til at stille længstlevende ringere, end tilfældet var før indgåelse af ægteskab. Dette kan undgås ved at bestemme, at testamentet også skal gælde, hvis I gifter jer.

21. Testamentet tager ikke stilling til eventuelle fremtidige ændringer i arveloven.
Det er meget tænkeligt, at arveloven i de kommende år vil blive ændret. Det er en god idé at præcisere, at testamentet ønskes fortolket i overensstemmelse med nye regler, hvis de går i den retning, der er udtrykt ønske om i testamentet.

22. Gensidigt testamente mangler bestemmelse om, hvor vidt længstlevende kan ændre testamentet og i hvilket omfang.
Hvis der går mange år mellem første og andet dødsfald, kan der opstå behov for ændringer i testamentet, som ikke kan lade sig gøre, hvis der ikke er givet bemyndigelse hertil i testamentet.

Denne artikel er skrevet af advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21