Forum Advokaters Lederpris

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 1/1 - 2005

OK Roskildes formand, Lars Olsen blev ved årets idrætsfest i Roskilde-Hallerne tildelt Forum Advokaters Lederpris.

I begrundelsen fremhævede advokat Allan Ohms, at Lars i sin 9 år lange formandsperiode har benyttet sig af moderne ledelsesprincipper, som han har tilpasset livet i en sportsklub, eksempelvis ved at formulere visioner og mål for klubben på kort og på langt sigt.

Der blev desuden lagt vægt på, at Lars i 2004 med sikker hånd førte en stor del af orienteringsklubbens medlemmer gennem det store arbejde det var, at være medarrangør af europamesterskaberne i orienteringsløb, som blev holdt med stævnecenter i Roskilde.

Sidst men ikke mindst blev det nævnt, at klubben har fået en bred vifte af nye medlemmer, men specielt på børne- og ungdomsområdet har fremgangen antalsmæssigt og sportsligt være betydelig.

Med de pæne ord fulgte en check på 5.000 kr.