Ejendomsselskab havde ikke krav på erstatning fra kommune

Print

Skrevet af Morten Mark Østergaard d. 27/5 - 2011

Et ejendomsselskab havde købt en ejendom af en kommune, efter afholdelse af udbud.

Vilkårene som ejendommen var udbudt for var baseret på en lokalplan der fastlagde at området ”udstykkes i ca. 140 parceller i princippet, som vist på illustrationsplanen, kortbilag 3.” Kortet viste en rækkehusbebyggelse med det nævnte antal parceller med én bolig på hver.

Ejendomsselskabet søgte kommunen om tilladelse til en bebyggelsesplan omfattende 190 boliger. Kommunen gav afslag under henvisning til, at det i lokalplanen anførte antal boliger var overskredet.

Ejendomsselskabet søgte herefter om tilladelse i etaper, først med 45 boliger og herefter to yderligere etaper omfattende i alt 131 boliger. Det samlede ansøgte antal udgjorde herefter 176 boliger.

Herefter vedtog kommunen i medfør af planlovens § 14 en ny lokalplan, hvor det blev præciseret at der med ”ca. 140 parceller” var ment, at der alene kunne være én boligenhed på hver parcel.

Herefter ændrede ejendomsselskabet det ansøgte projekt i overensstemmelse med den præciserende formulering og krævede samtidig erstatning i størrelsesordenen 13 mio. kr. for det tab, som selskabet havde lidt ved ikke at kunne opføre et ubegrænset antal boliger på de 140 parceller.

Landsretten gav ejendomsselskabet medhold i, at det kunne lægges til grund at der ville kunne opføres flere end 140 boliger, og pålagde kommunen en erstatning på 6. mio. kr. for at have nægtet ejendomsselskabet tilladelsen.

Sagen blev bragt til Højesteret, hvor kommunen frifandtes.

Højesteret udtalte til sagen, at ”parcel” i lokalplanen fremtrådte som en betegnelse for en boligenhed, og herved sigtede på at regulere antallet af boliger og befolkningstætheden. Denne forståelse blev underbygget af andre bestemmelser i lokalplanen, samt i overensstemmelse med lokalplanens formål. Herudover henviste Højesteret til, at kortbilaget til lokalplanen alene havde vist én bolig på hver parcel.

Højesteret udtalte herudover, at udtrykket ”parcel” i udbudsvilkårene måtte forstås som en bolig, og købsaftalen havde ikke givet ejendomsselskabet en forventning om, at ejendomsselskabet som køber, måtte opføre flere end 140 boliger.

Højesteret fandt, at der ikke var andre omstændigheder der kunne godtgøre at ejendomsselskabet skulle have forstået udbudsmaterialet anderledes end kommunen, samt de andre tilbudsgiver.

Højesterets dom den 4.april 2011 i sag 389/2008