Egen skyld ved udmåling af erstatning for trafikdræbt jagthund.

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 11/1 - 2016

Det er en grundsætning, at en erstatning kan nedsættes eller bortfalde på grund af skadelidtes egen skyld. Når der er egen skyld, skal retten afveje den skadevoldendes skyld og den skadelidtes egen skyld og fastsætte erstatningen herudfra. Er der egen skyld af betydning, reduceres en erstatning typisk med 1/3, 1/2, 2/3 eller bortfalder helt.
Østre Landsrets dom af 31. august 2015 er et eksempel på lempelse af erstatningsansvaret som følge af egen skyld. Under en jagt blev en jagthund påkørt af en bil efter at have hentet en anskudt fasan. Jagthundens ejer forklarede, at han, efter at jagthunden havde hentet fasanen på den anden side af vejen, godt kunne have kommanderet med jagthunden, og derved undgået at hunden blev påkørt .

Det lå fast, at føreren af bilen efter færdselsloven havde objektivt erstatningsansvar for den påkørte hund, og at værdien af hunden var 35.000 kr. Spørgsmålet for retten var alene, om jagthundens ejer havde udvist så megen egen skyld ved ikke at kommandere hunden, at erstatningen på de 35.000 kr. skulle nedsættes eller helt bortfalde.

Byretten vurderede, at jagthundens ejer havde udvist så megen egen skyld, at erstatningen skulle nedsættes med 2/3. Østre Landsret vurderede, at den egen skyld kun havde et omfang, der skulle reducere erstatningen med 1/3.

Vurderingen af hundeejerens skyld holdt op mod bilistens skyld er, som de forskellige udfald for byret og landsret viser, ikke ganske ligetil. Bilistens ansvar er efter færdselslovens regler objektivt. Det betyder, at bilisten er ansvarlig allerede fordi han er fører af bilen. Bilisten er ansvarlig, uden at der er noget at bebrejde ham.

Hundeejerens ”skyld” er begrundet i, at han kunne (og burde) have kommanderet hunden til ikke at krydse vejen efter at have hentet fasanen. Både byretten og landsretten henviser til hundeejerens egen skyld, når de reducerer hans erstatningskrav med henholdsvis 2/3 og 1/3. Men ingen af retterne skriver i præmisserne noget nærmere præcist om, hvorfor de er endt på netop denne reduktion. Jeg tror at reduktionen i erstatningen er givet ud fra en fingerspidsfornemmelse, da der ikke findes en tabel, som man kan reducere erstatningen ud fra.