Efter 25 år: Café Obelix må ikke hedde Café Obelix

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 17/10 - 2018

For ni år siden blev Café Obelix solgt, med udtrykkelig ret til at benytte navnet, som sælgeren på det tidspunkt selv havde anvendt gennem 17 år. I aftalen stod herom blandt andet: "”Køber er berettiget til at videredrive virksomheden under navnet ”Obelix”. Køber overtager uden beregning alle de rettigheder, som sælger måtte have til navnet ”Obelix”. Markedsføringsmateriale af enhver art, og uniformer etc. medfølger i handlen …”"

Den franske ejer af navnet Obelix fik kendskab til caféens eksistens i 2016 via en henvendelse fra en dansk avis. Ejeren protesterede med det samme overfor caféens nye ejer, som til gengæld undrede sig over at blive mødt af indsigelse, efter at navnet uden protest havde været benyttet gennem 25 år.

Retten skulle nu tage stilling til, om navnet nød beskyttelse og i bekræftende tilfælde til, om en sådan beskyttelse var bortfaldet på grund af passivitet.

Både Sø- og Handelsretten og ankeinstansen, Østre Landsret, var enige om, at Café Obelix’ navn, markedsføring og udsmykning i al væsentlighed er bygget op omkring varemærkeretligt og ophavsretligt beskyttet materiale fra rettighedsejerne, Albert René, Frankrig. De havde retten til navnet ”Obelix” og tegneseriefigurerne fra dette univers, ligesom der var enighed om, at varemærket ved caféens start i 1993 var - og fortsat er – velkendt.

Landsretten fandt endvidere, at det heller ikke efter den bevisførelse, der fandt sted for landsretten, kunne anses for godtgjort, at caféejeren har erhvervet adkomst til at udnytte Albert Renés rettigheder. Det, som er anført i den betingede slutseddel omkring Investeringsselskabets overtagelse af de rettigheder, ”som sælger måtte have” til navnet ”Obelix”, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten siger herom, at det må have stået caféejeren klart, at der var en rettighedsindehaver. På denne baggrund var landsretten enig i, at café-ejerens anvendelse af kendetegnet ”Café Obelix” er en krænkelse af ejernes rettigheder både efter varemærkeloven og ophavsretsloven, ligesom landsretten fandt, at udnyttelsen også er i strid med markedsføringsloven.

Spørgsmålet var så, om de franske ejere var for sent ude - der var dog gået 25 år. Caféen har, efter det oplyste, været drevet under navnet ”Café Obelix” siden 1993, og Albert René fremkom først med indsigelser mod brugen af navnet og figurerne ved brev af 25. november 2016.

Her lagde landsretten vægt på, at Cafe Obelix’ ligger langt fra ejernes i Frankrig og markedsføringen af caféen var sket lokalt. Derfor mente landsretten ikke, at caféejeren havde bevist, at de franske ejere havde haft anledning til at reagere tidligere end sket. På den baggrund fandt landsretten, at varemærkebeskyttelse ikke er mistet som følge af passivitet.

De franske ejere forlangte erstatning og spørgsmålet var nu, hvordan sådan erstatning skulle opgøres. Her var landsretten igen enig med Sø- og Handelsretten og man tog afsæt i ejerens årsrapporter og den deri anførte for-tjeneste og fastsatte erstatningen til 600.000 kroner.

KOMMENTAR: Dommen virker fra en umiddelbar betragtning ganske hård. Dette forklares i, at der var tale om et velkendt varemærke og caféejeren havde ikke nogen tilstrækkelig god forklaring om, hvordan han kunne være i god tro og at han havde købt rettighederne. Budskabet er, at du som køber ikke kan nøjes med en forklaring fra ejendomsmægleren. Du er nødt til at forlange mere håndfaste beviser.

Det fremgår ikke af dommen, om caféejeren har igangsat et krav mod sælgeren, men der er jo gået over ni år efter købet og det er ikke sikkert sælger eksisterer og kan betale. Morale: Se dig for, før du køber.

Kilde: Østre Landsret 10. afd. nr. B-2740-17, dom af 1. oktober 2018.