Domænesælger kunne ikke klage over anden domænesælgers registrering af domænenavnet ”vo.dk”, da han ikke havde godtgjort at have legitim retlig interesse i domænenavnet.

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 30/11 - 2009

Klagenævnet for Domænenavne har i en ny afgørelse taget stilling til, hvem der har mulighed for at klage over, at der foreligger en overtrædelse af domænelovens § 12, stk. 2 om registrering eller opretholdelse af registrering af et domænenavn med henblik på videresalg.

Sagen omhandlede domænenavnet ”vo.dk” og klageren havde i sagen nedlagt påstand om, at domænenavnet skulle overdrages til ham, idet indklagede alene havde registreret domænenavnet med henblik på videresalg.

Domænenavnet blev registret den 14. marts 2006, hvorfor domænelovens § 12, stk. 2, kan finde anvendelse.

Indklagede oplyste, at domænet var registreret med det formål at fungere som portal for ’Viborg-Online’, men at det siden registreringen havde været brugt til bannerreklamer.

Der blev under sagen fremlagt bilag, hvoraf fremgik, at indklagede i foråret 2009 havde haft domænenavnet til salg på hjemmesiden domain-export.com, som også ejes af indklagede.

Domænenavnet havde endvidere været forsøgt solgt over Qxl.dk til klager, hvor der dog opstod uenighed parterne imellem om, hvordan betalingen af den aftalte købesum kr. 10.000,00 skulle ske, hvorfor handlen blev annulleret.

Klagenævnet kunne konstatere, at indklagede havde registreret 800 forskellige domænenavne, og at disse domænenavne hovedsagligt bestod af generiske betegnelser og danske by- og stednavne. Af de undersøgte domæner kunne det endvidere konstateres, at de alene blev benyttet som portaler, der navnlig bestod af bannereklamer og links.

Klageren bestred ikke under sagen indklagedes påstand om, at klager selv var en ihærdig sælger af domænenavne.

Klagenævnet anførte i sine bemærkninger, at sagen umiddelbart gav anledning til at overveje, hvorvidt indklagede havde handlet i strid med domænelovens § 12, stk. 2, som har følgende ordlyd:

”Registranter må ikke registrere og opretholde registreringer af internetdomænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje.”

Klagenævnet anførte dog, at indgivelse af klage til nævnet forudsætter, at klageren har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald, jf. domænelovens § 15, stk. 2. Nævnet anførte i den forbindelse, at:

”En sådan interesse foreligger ikke, hvis formålet med at anfægte en domænenavnsregistrering primært er selv at få domænenavnet registreret med henblik på at råde retsstridigt over det.”

Henset til de informationer som var fremkommet under sagen om klagers brug af sine øvrige domæner, fandt klagenævnet, at der forelå en nærliggende risiko for, at klagerens formål med det omstridte domænenavn var at råde over domænet i strid med domænelovens § 12, stk. 2.

Klagenævnet anførte, at det under disse omstændigheder måtte påhvile klager at godtgøre, at han havde en legitim retlig interesse i at anfægte registreringen af domænenavnet, fx ved at påvise, at han selv havde et reelt behov for at gøre brug af det pågældende domænenavn. Da klageren ikke havde godtgjort dette afviste klagenævnet sagen fra nævnsbehandling.

(Klagenævnet for Domænenavnes afgørelse af 9.oktober 2009, j.nr. 2009-0026)

Kommentar:
Med afgørelsen har Klagenævnet for Domænenavne forsøgt at forhindre, at klageadgangen bliver et instrument, som domænesælgere kan bruge.

Selvom domænesælgere i henhold til afgørelsens begrundelse ikke afskæres fra at nedlægge påstand om overdragelse af et domænenavn, som er registreret i strid med domænelovens § 12, stk. 2, pålægger klagenævnet i afgørelsen den pågældende bevisbyrden for, at han ønsker domænenavnet overdraget til brug for et legitimt formål. Klagenævnet vil formentlig kræve et vist omfang af dokumentation for formålet, således at beviskravet ikke kan undviges ved mere generelle tilkendegivelser om det fremtidige formål med hjemmesiden.

Det skal dog bemærkes, at der i den pågældende sag var tale om en relativt aktiv domænesælger, hvilket også kan have påvirket præmisserne i klagenævnets afgørelse. Omfanget af dokumentationen for det legitime formål vil i fremtidige sager med domænesælgere formentlig påvirkes af, hvilket omfang den pågældendes domænesalg har haft.

Det skal i den forbindelse huskes, at ikke ethvert salg af domænenavne er i strid med domænelovens § 12, stk. 2. Det må antages, at dokumentationskravet i henhold til afgørelsen alene er aktuelt i sager, hvor klageren tidligere har foretaget ulovlige domænesalg.

Domænelovens § 12, stk. 2 sigte er at forbyde registreringer eller opretholdelse af registreringer, som alene har videresalg til formål. Har man således et legitimt formål med registreringen og opretholdelsen af denne, er det ikke i strid med domænelovens § 12, stk. 2 at kræve et vederlag for overdragelsen, der overstiger omkostningerne til omregistrering.

Domæneloven trådte i kraft den 1. juli 2005. Det fremgår dog af domænelovens § 27, stk. 3, at § 12, stk. 2, først finder anvendelse fra den 1. juli 2010 for domænenavne, der var registreret ved lovens ikrafttrædelse. Der er derfor stadig en lang række danske domænenavne, som ikke er omfattet af domænelovens § 12, stk. 2. Med undtagelsen tilsigtede lovgiver at sikre de registranter, der havde opbygget og baseret en forretning på at kunne videreformidle foretagne registreringer, en vis periode til at få afviklet denne del af forretningen. Udløbet af fristen rykker dog nærmere, hvorfor det må forventes, at salget af domæner registreret før 1. juli 2005 vil stige kraftigt den nærmeste tid.