Dødsbos salg af tidligere landbrugsejendom

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 10/7 - 2012

En tidligere landbrugsejendom kunne ikke sælges skattefrit efter parcelhusreglen, da ejendommen ikke efter udstykningens approbation i Kort- og Matrikelstyrelsen havde tjent til bolig for ejeren, som var afgået ved døden mens ejendommen var under udstykning.

A ejede en landbrugsejendom på 21,8 ha. Ved betinget skøde af 29. februar 2008 solgte A en del af landbrugsjorden til B. A afgik ved døden den 25. juli 2008. Den 5. februar 2009 blev udstykningen approberet i Kort- og Matrikelstyrelsen. Restejendommen havde nu et areal på 43.277 kvm. Den 27. april 2009 solgte dødsboet efter A restejendommen. Dødsboet efter A selvangav ingen skattepligtig fortjeneste.

Skat traf beslutning om, at fortjenesten skulle beskattes, idet der ikke var skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 (parcelhusreglen) eller skattefrihed for stuehuset efter ejendomsavancebeskatningsreglens § 9 (stuehusreglen). Hos Skat var ejendommen efter udstykningen registreret som en beboelsesejendom, og A havde ikke boet i ejendommen efter, at den ved udstykningen havde ændret status.

Dødsboet klagede til Landsskatteretten, idet det i første række blev gjort gældende, dels at A havde opfyldt boligkravet, dels at salget var skattefrit, da A kunne have solgt ejendommen skattefrit, såfremt han ikke var død. Dødsboets synspunkt var relation til opfyldelsen af boligkravet, at ejendommen havde ændret karakter til en beboelsesejendom allerede da A den 29. februar 2008 solgte ejendommen, og at A derfor havde boet i ejendommen i ca. 5 måneder før dødsfaldet. I anden række var synspunktet, at dødsboet var trådt i afdødes sted, således at afdøde også skulle anses, at have boet på ejendommen efter at udstykningen var approberet.

Landsskatteretten afviste dødsboets synspunkter. Landsskatteretten slog fast, at det var fast praksis, at en udstykning i skattemæssig henseende først er sket med Kort- og matrikelstyrelsens approbering. Før approbationen er sket, er der ikke civilretligt etableret en ny ejendom. Boligkravet skulle opfyldes efter approbationen, og da A var afgået ved døden før approbationen, var boligkravet ikke opfyldt. (SKM 2012.441 LSR)

Kommentar: Afgørelsen afslører et hul i reglerne. Men det er min konklusion, at dette hul er velkendt, men der er ingen, der har gjort noget ved det.

Det ligger helt fast, at en udstykning først er gennemført, når den er approberet i Kort- og Matrikelstyrelsen. Men typisk er det frastykkede areal solgt lang tid inden approberingen, og på betingelse af, at udstykningen gennemføres. Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 indeholder en regel om, at det er en betingelse for skattefrihed, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand efter, at udstykningen er approberet. Når ejeren af ejendommen dør i perioden mellem salget af det udstykkede areal og approberingen, kan ejendommen efter approberingen ikke tjene til bolig for afdøde. Der kan maksimalt blive tale om et mausoleum, men dette er jo ikke en bolig.

Resultatet er ikke tilfredsstillende. Havde afdøde solgt hele sin landbrugsejendom i februar 2008, ville der være delvis skattefrihed i kraft af stuehusreglen, dvs. at den del af fortjenesten, der kan henføres til stuehuset, ville være skattefri. Landbrugsjorden skal selvfølgelig beskattes. I sagen bliver resultatet, at hele fortjenesten beskattes. Først beskattes den frastykkede landbrugsjord. Da A så dør inden udstykningen blev approberet i Kort- og matrikelstyrelsen, bliver fortjenesten på restejendommen også beskattet.

Når jeg i indledningen hævder, at der tale om et velkendt hul i skattelovgivningen, så skyldes det, at der i 2009 blev vedtaget regler i ejendomsavancebeskatningsloven, der sikrer, at en skatteyder, der har iværksat en udstykning på sin ejendom, og som vil bringe ejendommens areal ned under 1.400 kvm., kan sælge ejendommen skattefrit, uanset at den skattepligtige inden udstykningen er approberet i Kort og Matrikelstyrelsen er flyttet til en beskyttet bolig eller på plejehjem. I dette tilfælde gælder kravet om, at ejendommen skal have tjent til bolig for ejeren efter udstykningens approbation i Kort- og Matrikelstyrelsen altså ikke.