Brug af begrebet ”ansvarlig lånekapital” i årsrapport.

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 11/4 - 2011

Afgørelsen viser, at ordet fanger, når særligt indarbejdede begreber benyttes i offentlige dokumenter, såsom årsrapporter. I sagen var det forståelsen af begrebet ”ansvarlig lånekapital”, der var genstand for diskussion.

SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

En person stiftede i 2000 selskabet A, hvor han var ansat som direktør og bestyrelsesmedlem. 3 år senere stiftede han søsterselskabet B, i hvilket selskab han også blev direktør og bestyrelsesmedlem. Selskabet A gik konkurs i august 2004.

I 2000 og 2001 havde selskab A haft en post i sine årsrapporter, der var betegnet ”ansvarlig lånekapital: mellemregning med direktionen”. Denne post blev indfriet i 2003, uden at der i årsrapporterne for 2002 og 2003 var redegjort nærmere om fordringen.

Selskab B havde endvidere i begyndelsen af 2004 købt en lang række produktionsaktiver fra selskab A for en pris, der muligvis lå under markedsprisen, for derefter at tilbagelease aktiverne til selskabet A.

Efter konkursen i selskab A stævnede konkursboet selskab B og direktøren for selskaberne for tilbagebetaling af den indfriede ansvarlige lånekapital forud for konkursen og for fralæggelse af den berigelse, der var opnået ved salg af produktionsaktiverne til underkurs.

Byretten mente ikke, at der var noget odiøst i fremgangsmåden omkring indfrielse af lånekapitalen, men såvel landsretten som Højesteret fandt, at begrebet ”ansvarlig lånekapital” var så indarbejdet i erhvervslivet, at dets optræden i årsrapporterne for 2000 og 2001 indebar et bindende løfte til selskabets kreditorer om, at der var ydet et usikret, særlig risikovilligt efterstående lån. Dermed kunne direktøren ikke uden at varsle kreditorerne herom tilbagebetale lånekapitalen til sig selv fra selskabet.

I forhold til produktionsaktiverne var der undervejs i sagen afholdt syn og skøn, og skønsmanden havde fundet, at de var solgt til en væsentlig underkurs til selskab B. Dermed havde selskab B opnået en berigelse på selskab A’s bekostning og såvel selskab B som direktøren blev derfor dømt til at fralægge sig berigelsen.

Højesterets dom af 7. januar 2011 i sag 272/2008, optrykt i UfR 2011, s. 963.

KOMMENTARER

Dommen viser, at kreditorer i selskaber kan støtte ret på det, der fremgår af årsrapporter, uanset om det skyldes fejl hos revisor eller misforstået brug af begreberne hos de personer, der har udarbejdet årsrapporterne.

I sagen havde direktøren og revisoren valgt at bruge begrebet ”ansvarlig lånekapital”, og selv om begrebet var efterfulgt af teksten ”mellemregning med direktionen”, så blev dette punkt ikke tillagt særligt betydning i forhold til, hvad kreditorerne kunne forvente ud fra en læsning af årsrapporterne.

Det skal bemærkes, at afgørelsen ikke udelukker, at ansvarlig lånekapital tilbagebetales til kapitalejeren, blot skal kreditorerne have et opsigelsesvarsel først, således at de kan tage de nødvendige skridt til sikring af deres mellemværende med selskabet og eventuelt gøre indsigelse. Opsigelsesvarslet bør være på mindst 6 måneder.

I forhold til produktionsaktiverne viser afgørelsen, at det er af yderste vigtighed, at armslængdeprincippet følges ved eksempelvis salg af genstande mellem søsterselskaber.