BODELING

Print

Oprettet d. 7/10 - 2013

Særeje
Man kan før eller under ægteskabet ved ægtepagt aftale, at der ikke skal ske ligedeling ved ægteskabets ophør. Det som en ægtefælle har som særeje, skal slet ikke indgå i bodelingen. Har man ikke indgået sådanne aftaler, er der formuefællesskab i ægteskabet. Det er vigtigt at understrege, at der er særlige formkrav til ægtepagter, så man skal være forsigtig med at "gøre selv" på det område. Du skal være opmærksom på, at man også kan få arv og gave, som bliver særeje. Det kræver, at det er udtrykkeligt bestemt af arveladeren eller giveren. I det følgende forudsættes, at I ikke har særeje.

Princippet i formuefællesskabet
Mange tror, at udtrykket bodeling kun handler om viskestykker og dybe tallerkener. Men bodelingen er udtryk for delingen af alt det, I ejer. Hus, bil, campingvogn, TV, computer, penge, bankbøger, pensionsordninger - kort sagt alt, hvad I ejer. Også gælden indgår i bodelingen. Mange har lidt svært ved at forstå principperne i formuefællesskabet. Formuefællesskab betyder ikke, at man hæfter for hinandens gæld. Heller ikke selv om gælden er stiftet under ægteskabet. Man hæfter kun for sin egen gæld og fælles gæld. Begge ægtefæller hæfter fuldt ud for fælles gæld. Det vil sige, at långiver kan kræve det fulde beløb betalt hos begge ægtefæller og således ikke kun halvdelen hos hver.

Hvis din ægtefælle ejer en virksomhed, der ikke går så godt, kan virksomhedens kreditorer ikke tage dine ejendele som betaling. Både din og din ægtefælles gæld indgår i det store regnskab på en ret speciel måde. Ved bodelingen gør man formuerne op hver for sig. Man kalder hver ægtefælles separate formue for dennes bodel. En ægtefælles bodel består af forskellen mellem ægtefællens aktiver og passiver. Hvis begge bodele er positive, er det meget enkelt. Så deler man simpelthen værdierne imellem sig.

Eksempel: Manden driver en kiosk, der ikke går så godt. Kiosken drives fra lokaler, han har lejet, og inventar og varelager er 150.000 kr. værd. Men han skylder 70.000 i moms og 200.000 i varegæld. Han har en bil, som han har købt kontant. Hustruen har et godt job, og de har valgt at lade hende stå for deres hus. Huset er 1,7 million værd, og der er en kreditforeningsgæld på 900.000, og hun har en opsparing.
Mandens bodel:

Kiosk (varelager og inventar)
kr.
50.000
Bil
Aktiver i alt
kr.
150.000
Aktiver i alt
300.000
Passiver
Told og Skat (momsgæld)
kr.
70.000
Varegæld
kr.
200.000
Passiver i alt
kr.
270.000
Aktiver i alt
kr.
300.000
Passiver i alt
kr.
270.000
Nettobodel
kr.
30.000
Hustruens bodel:

Aktiver

Villa
kr.
1.700.000
Opsparing
Aktiver i alt
kr.
300.000
Aktiver i alt
kr.
2.000.000
Passiver

Kreditforeningslån
kr.
900.000
Passiver i alt
kr.
900.000
Aktiver i alt
kr.
2 .000.000
Passiver i alt
kr.
900.000
Nettobodel
kr.
1.100.000

Da hustruens nettobodel overstiger mandens, skal hustruen betale et kontantbeløb til manden, så de får lige meget på bundlinjen.

Det vil i regneeksemplet sige, at hustruen skal betale

Mandens nettobodel
kr. 30.000
Hustruens nettobodel
kr. 1.100.000
kr. 1.070.000:2 = 535.000 til manden.

Begge ægtefæller har således fået det, der svarer til halvdelen af nettoformuen i fællesboet.
Hvis bodelen er positiv, skal formuen deles, men er den negativ, skal man ikke dele gælden.

Vi har ændret lidt på tallene fra eksemplet før:
Mandens bodel:

Kiosk (varelager og inventar)
kr.
150.000
Bil
Aktiver i alt
kr.
150.000
Aktiver i alt
kr.
300.000
Passiver

Told og Skat (momsgæld)
kr.
270.000
Varegæld
kr.
200.000
Passiver i alt
kr.
470.000
Aktiver i alt
kr.
300.000
Passiver i alt
kr.
470.000
Nettobodel
kr.
-170.000
Hustruens bodel:

Aktiver

Villa
kr.
1.700.000
Opsparing
Aktiver i alt
kr.
300.000
Aktiver i alt
kr.
2.000.000
Passiver
Kreditforeningslån
kr.
900.000
Passiver i alt
kr.
900.000
Aktiver i alt
kr.
2.000.000
Passiver i alt
kr.
900.000
Nettobodel
kr.
1.100.000

Nu er det specielle, at hustruen ikke skal være med til at betale mandens gæld. Denne gæld skal ikke deles. Til gengæld skal hustruen aflevere halvdelen af sin positive nettobodel eller kr. 550.000 til manden. Indirekte betyder det selvfølgelig, at mandens kreditorer kan angribe de midler, som manden får fra hustruens bodel.

Aktiver og passiver
Alt hvad en ægtefælle ejer kaldes aktiver. Det, som vedkommende skylder væk, kaldes passiver. Det er de aktiver og passiver, som de har på separationsdagen, som er afgørende for, hvad der skal indgå i boet. Derfor kalder vi separationsdagen (eller skilsmissedagen, hvis der ikke har været forudgående separation) for skæringsdagen. Men det er handelsværdierne, som genstandene har på det tidspunkt, hvor bodelingen sluttes, der skal indgå i bodelingen. Nogle har vældig travlt med at skjule værdierne for hinanden. Det skal man ikke regne med at få held med, fordi der findes en række regler, som pålægger den pågældende at betale et vederlagskrav til den anden, hvis det er sket.

Pensionsordninger
Pensionsordninger udgør et særligt problem ved mange bodelinger, fordi der er meget stor forskel på, hvordan de forskellige pensionstyper behandles. Hovedreglen er, at kapital- og tidsbegrænsede ratepensioner skal deles. Derimod skal man ikke dele tjenestemandslignende ordninger, der kommer til udbetaling lige så længe, den pensionsberettigede er i live. Man kan generelt sige, at netop pensionsordninger er noget af det, man bør overveje meget nøje med henblik på oprettelse af ægtepagt, fordi de kan være så forskellige. Det er også en af de meget vigtige ting, som du skal tale med din advokat om i forbindelse med ægteskabets opløsning.

Hvem skal have hvad?
Det umiddelbart vigtigste for Jer er formentlig at finde ud af, hvor meget I hver især skal have værdier for. Når det er afklaret, må det også afgøres, hvem der konkret skal have hvad. Hvem skal have huset, bilen, båden og så videre. Den af ægtefællerne, som et aktiv tilhører, vil som udgangspunkt have ret til at beholde det. Dog kan den anden få det tillagt under særlige konkrete omstændigheder. Det afgørende er, hvem der formelt står som ejer på papirerne.

Insolvente boer
Hvis gælden i begge bodele overstiger værdien af aktiverne, er der tale om et insolvent fællesbo. I så fald skal der ikke ske deling af aktiverne, men der skal tages stilling til gældsposterne. Beregning Man foretager samme opgørelse som ved solvente boer – nemlig en beregning over hver ægtefælles bodel. Ægtefællernes gæld tages kun med på den bodel, som tilhører skyldner-ægtefællen. I tilfælde, hvor der er tale om fælles gæld, medtages gælden på hver bodel med halvdelen. Hver ægtefælle beholder de aktiver og passiver, der tilhører dennes bodel, og der skal ikke betales noget kontantbeløb til den anden ægtefælle. Det betyder ofte, at den ene ægtefælle kan beholde en række aktiver (f.eks. hus, bil m.m.) uden at skulle betale noget til den anden. Men man skal så huske, at vedkommende har fået værdier for et mindre beløb end den gæld, der beholdes.

Vi har igen ændret lidt på tallene fra eksemplet før:
Mandens bodel:

Kiosk (varelager og inventar)
kr.
50.000
Bil
Aktiver i alt
kr.
50.000
Aktiver i alt
kr.
300.000
Passiver

Told og Skat (momsgæld)
kr.
270.000
Varegæld
kr.
200.000
Passiver i alt
kr.
470.000
Aktiver i alt
kr.
300.000
Passiver i alt
kr.
470.000
Nettobodel
kr.
-170.000
Hustruens bodel:

Aktiver

Villa
kr.
1.700.000
Opsparing
Aktiver i alt
kr.
300.000
Aktiver i alt
kr.
2.000.000
Passiver
Kreditforeningslån
kr.
900.000
Studielån og anden Gammel gæld
1.200.000
Passiver i alt
kr.
2.100.000
Aktiver i alt
kr.
2.000.000
Passiver i alt
kr.
2.100.000
Nettobodel
kr.
- 100.000

Da begge bodele er negative, beholder hver ægtefælle egne aktiver og passiver, og ingen af dem betaler noget kontant beløb til den anden.

Om fordeling af gælden
I relation til fordeling af gæld, er det vigtigt at holde sig for øje, hvem der er låntager (kun den ene ægtefælle eller begge), ligesom det er vigtigt at sikre sig, at långiver (bank, kreditforening m.m.) accepterer en eventuel opdeling af gælden. Indbyrdes aftaler mellem ægtefællerne om deling af gæld, er ikke bindende for långiver. Hvis man ønsker at dele gælden op mellem sig, kræver dette altså långivers accept.

Skifteretten
Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige om delingen af fællesboet, kan enhver af dem anmode Skifteretten om træde til og behandle boet som et såkaldt offentligt skifte. Skifteretten kan træffe afgørelser om de ting, som ægtefællerne ikke kan blive enige om. Det er dyrt at få bodelingen behandlet som offentligt skifte. Der skal betales en skifteafgift på 2% af fællesboets aktiver. Ofte ansætter Skifteretten sin egen advokat (Skifterettens medhjælper), der skal løse alle de praktiske opgaver i det offentlige skifte. Udgiften til denne advokat skal også betales af parterne. Der kan søges fri proces til et offentligt skifte. Men den fri proces betyder ikke, at det er gratis at få delt boet. Ofte betyder det blot, at man ikke skal betale skifteafgift m.m. forud. Hvis fællesboet er insolvent, kan man ikke få delt det via Skifteretten som et offentligt skifte. Man må selv – evt. med hjælp af advokat – forhandle sig frem til en løsning. Her kan man ikke få fri proces.

Pensionsordninger
Pensionsordninger udgør et særligt problem ved mange bodelinger.
Med virkning fra 2007 kan hver af parterne udtage sine egne ”rimelige pensionsordninger”.
Meget forenklet kan man sige, at parterne kan udtage de helt normale pensionsordninger, som alle andre med samme jobmæssige situation har, mens ekstraordinære indbetalinger på pensionsordninger skal vurderes med henblik på deling.
Man kan generelt sige, at netop pensionsordninger er noget af det, man bør overveje meget nøje med henblik på oprettelse af ægtepagt. Mange ønsker nemlig, at den fælles opsparing skal være reelt fælles. Det opnås kun med en ægtepagt.

Se også køb/salg af ejendom ved bodeling.