BLIV EN BEDRE BOLIGKØBER - GRATIS TIPS

Print

Oprettet d. 7/10 - 2013

Tjeklisten – gode råd ved boligkøb

Har du talt med banken først? Vær klar over, hvad du kan købe for.
Kend dit fokusområde! Brug god tid på at beslutte dig for, hvor du skal købe ejendom. Beliggenheden kan ikke ændres. Skal det være tæt på skole, transport, rekreative områder…
Vær realistisk i dine boligplaner!
Bliv ”professionel boligkøber”, f.eks. ved at være med i åbent hus arrangementer. Jo flere boliger, du har set, jo bedre bliver du til at sammenligne og vurdere pris, beliggenhed, stand …
Når du har ”fundet” huset – bed om udkast til købsaftale med det samme, der er ofte flere om budet.
Gennemgå altid købsaftalen med din advokat. Der er mange faldgruber at styre udenom. Det kræver erfaring at kunne se, om oplysninger mangler. Med din advokat kan du præge aftalen til egen fordel. Husk, det er et aftaleUDKAST!
Ved licitationer: Vær bevidst om din egen grænse for, hvad ejendommen skal koste. Vær forberedt på, at du ikke får ejendommen, selv om du byder højt.
Få altid rådgivning og skødeberigtigelse hos din advokat. Mægleren er sælgers mand og er derfor altid på sælgers side.