BØRN OG SAMVÆR

Print

Skrevet af Viggo Bækgaard d. 7/10 - 2013

Selvom I har valgt ikke at være sammen med hinanden mere, har jeres børn ret til at være sammen med jer begge to. Reglerne er imidlertid i dag sådan, at det er forældrenes ret til samværet, der fokuseres mest på. De fleste forældre får samværet til at fungere naturligt. Det er statsamtet, der fastsætter samvær. Særligt hvis man har fælles forældremyndighed, er det vigtigt, at man får fastsat samværet i statsamtet – også selv om man er enige.

Standardsamvær
Statsamterne fastsætter næsten altid samværet til hver anden weekend samt til en hverdag i den uge, hvor der ikke er weekendsamvær. Endvidere fastsættes samvær til et par uger i sommerferien. Jule- og nytårsaften går typisk på skift.

Indskrænkning eller ophør af samvær
Voldsomme konflikter mellem de voksne, alkoholmisbrug, vold eller anden misrøgt kan være årsag til, at samværet skal indskrænkes eller ophøre. Det er Statsamtet, der træffer bestemmelse herom.

Der er mulighed for at få børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling gennem statsamterne.

Desværre kan man ikke få fri proces til samværssager. Alligevel må det stærkt anbefales, at du får advokathjælp til samværssager.

Du kan se meget mere om børn og samvær på denne hjemmeside, der redigeres af advokat Viggo Bækgaard, Forum Advokater: www.boernogsamvaer.dk.