ARVERETS- OG DØDSBOSKIFTEORDBOG

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 21/10 - 2013

Arvelovgivning indeholder nogle fagudtryk, som jeg lige kort vil omtale, idet det gerne skulle gøre det lettere at læse denne artikel:

Arvelovgivningen: Som arving kan du vælge at dele arven før boet er afsluttet - før boets skæringsdag. Dette kaldes aconto-udlodning. Vælger du at aconto-udlodde, skal SKAT have besked om det senest 4 uger fra den dag, hvor arven blev fordelt. Fristen på 4 uger til at give SKAT besked er dog altid 4 måneder fra skifteretten har udleveret boet til skifte.

Afsluttende skatteansættelse: Skatteansættelse af afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen - også kaldet mellemperioden.

Aktiver/nettoformue: Størrelsen af nettoformuen og aktiverne i et dødsbo afgør, hvorvidt boet skal betale dødsboskat. Aktiverne er de samlede værdier i dødsboet. Nettoformuen beregner du ved at trække eventuel gæld i boet fra aktiverne i boet. Eksempel: Hvis aktiverne i boet udgør 500.000 kr., og gælden 100.000 kr., er nettoformuen 400.000 kr.

Arving: en person, som skal arve hele boet, en brøkdel af boet, resten af boet eller en brøkdel af resten (har i modsætning til en legatar bestemmelsesret i dødsboet). En person er arving ved lov - såkaldt legal arving - eller ved at være indføjet i afdødes testamente. En arving arver en brøkdel eller en andel af boet, og ikke en specifik ting eller et specifik beløb - i modsætning til en legatar. En arving har indflydelse på boets behandling.

Arveafkald: afkald på forventet eller falden arv (blankt eller personligt, og med eller uden vederlag).

Arvebeholdning: det arvelader efterlader sig. For en gift person omfattes den afdødes særeje og/eller halvdelen af fællesboet (boslod), men ikke den anden ægtefælles halvdel af fællesboet (den længstlevendes boslod).

Arveforskud: gave, hvor giveren senest ved gavens givelse har bestemt, at gaven skal afkortes i modtagerens arv.

Arveudlæg: udlodning fra et dødsbo til den enkelte arving

Autoriseret bobestyrer: En advokat, der er autoriseret som bobestyrer eller en navngiven advokat, afdøde har indsat som bobestyrer ved testamente.

Boafgift: En afgift til staten, der fratrækkes afdødes samlede værdier, før arven fordeles. Boafgiften er på 15 pct. af den del af arven, der overstiger et bundfradrag på 264.100 kr. (i 2009). Boet betaler ikke boafgift af arv og forsikringer, der tilfalder den efterlevende ægtefælle.

Bobeskatningsindkomst: Et skattepligtigt dødsbos indkomst i bobeskatningsperioden - fx afdødes løn frem til dødsdagen, pensioner frem til dødsdagen, renteindtægter og -udgifter, ejendomsavancer, fortjenester på obligationer mv.

Bobeskatningsindkomsten beskattes med 50 pct. Aktieavancer og udbytter er også skattepligtige for dødsboet. De beskattes med 27% op til og med 49.900 kr., mens det overskydende beløb beskattes med 42%.

Bobeskatningsperiode: Perioden fra 1. januar i dødsåret frem til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Afdødes indkomst i denne periode er bobeskatningsindkomsten.

Bobestyrer: En advokat, der er autoriseret som bobestyrer eller en navngiven advokat, afdøde har indsat som bobestyrer ved testamente.

Bodel: Den del af fællesboet, som hver ægtefælle havde med sig ved ægteskabets indgåelse og/eller erhvervede under ægteskabet.

Bofradrag: Et fradrag i dødsboskatten. Bofradraget er på 5.200 kr. (i 2009) for hver begyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket og til og med den måned hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Dog højst i 12 måneder.

Boperioden: Perioden fra og med dagen efter dødsdagen til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Der gælder et specielt bofradrag for denne periode, for boer der skal betale dødsboskat.

Boopgørelse: En opgørelse over dødsboets aktiver og passiver (formue og gæld) på skæringsdagen - inkl. eventuelle aconto-udlodninger.

Boslodskrav: Kravet på halvdelen af den anden ægtefælles positive nettobodel mod selv at aflevere halvdelen af egen positiv nettobodel. Hvis begge nettobodele er positiv er boslodden lig med halvdelen af den samlede fællesformue. Kravet udløses ved separation, skilsmisse eller død.

Boudlæg: En særlig skifteform, hvor en af afdødes nærmeste pårørende overtager afdødes værdier mod, at den pårørende betaler for begravelsen og sørger for at rydde afdødes bolig. Man kan kun få boudlæg, hvis boets formue er på højst 36.000 kr. (i 2009) efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter og pantesikret gæld.

Dødsbo: Afdødes formue, gæld, indbo og andre ejendele.

Dødsboskat: Et bo skal betale dødsboskat, hvis boets aktiver eller nettoformue hver især udgør 2.595.100 kr. (i 2009) eller mere på skæringsdagen. Eventuel dødsboskat skal betales af bobeskatningsindkomsten i bobeskatningsperioden. Du skal bruge en særlig selvangivelse, når man skal opgøre dødsboskatten. Den hedder "Selvangivelse for bobeskatningsperioden" - blanket nr. 04.036.

Formueoversigt: En opgørelse over dødsboets aktiver og passiver (formue og gæld) på dødsdagen. Opgørelsen skal udarbejdes af efterlevende ægtefælle og skal blandt andet oplyse om: afdødes fællesejemidler, den efterlevende ægtefælles fællesejemidler, afdødes fuldstændige særeje og efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje

Friarv: Det, du kan disponere over ved testamente uden nogen begrænsning (i modsætning til tvangsarven).

Fælleseje: Alle et ægtepars aktiver, som ikke er optegnet som særeje i en ægtepagt, et gavebrev eller et testamente.

Indbo: Alt hvad der hører til det private hjem.

Insolvens: Boets gæld (passiver) er større end boets formue (aktiver), og boet er ude af stand til at betale regninger, efterhånden som de forfalder.

Legal arv: Den arveret arveloven fastsætter, når der ikke er bestemt andet ved testamente.

Legatar: En legatar arver kun bestemte genstande eller et bestemt beløb - i modsætning til en arving. En legatars arv er altid bestemt i et testamente.

Legatarer kan ikke bestemme i dødsboet - i modsætning til en arving.

Livsarvinger: børn, børnebørn, oldebørn osv.

Mellemperiode: Perioden fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen. Hvis boet skal betale dødsboskat, er der et fradrag for mellemperioden på 1.900 kr. pr. påbegyndt måned (i 2009). Se evt. afsnittet "Afdødes skat i dødsåret".

Netto-formue/aktiver: Størrelsen af nettoformuen og aktiverne i et dødsbo afgør, hvorvidt boet skal betale dødsboskat. Aktiverne er de samlede værdier i dødsboet. Nettoformuen beregner du ved at trække eventuel gæld i boet fra aktiverne i boet. Eksempel: Hvis aktiverne i boet udgør 500.000 kr., og gælden 100.000 kr., er nettoformuen 400.000 kr.

Proklama: En meddelelse i Statstidende, hvor afdødes kreditorer opfordres til at anmelde deres krav inden 8 uger. Proklamaet er præklusivt, dvs. at kreditorer taber eventuelle krav, hvis de ikke anmelder dem til boet indenfor de 8 uger. Der er forskellige undtagelser herfor.

Sikret gæld: Gæld kan være sikret f.eks. ved pant i en ejendom (f.eks. realkreditlån), ved ejendomsforbehold og lignende.

Skifte: Deling af arven i dødsboet. Der findes forskellige skifteformer. Du kan overtage afdødes bo på følgende måder: Ved boudlæg , ved privat skifte , ved forenklet privat skifte eller ved bobestyrerbo. Desuden kan du som efterlevende ægtefælle og registreret partner overtage afdødes bo som: Udlæg til ægtefælle, forenklet privat skifte, når du er eneste arving og uskiftet bo.

Skiftefuldmagt: En fuldmagt, som en arving giver til en anden person. Hermed kan personen med fuldmagten møde i skifteretten på den andens vegne og i øvrigt træffe afgørelser vedrørende boet - herunder underskrive diverse papirer, fx boopgørelsen.

Skifteretsattest: En attest, som arvingerne får af skifteretten som bevis for, at de nu kan bestemme over afdødes ejendele mv.

Skifteværge: Skifteretten udpeger - beskikker - en skifteværge for en arving i visse situationer. Bl.a. når arvingens opholdssted er ukendt, når man ikke ved, om arvingen er i live, og når arvingen er ude af stand til at varetage sine interesser på grund af sygdom og lignende. Skifteværgen varetager arvingens interesser under boets behandling i det omfang, arvingen eller dennes værge selv er forhindret. Som skifteværge kan ikke udpeges en person, der selv er arving i boet.

Skilsmissesæreje: Betyder at en ægtefælle har særeje ved separation eller skilsmisse. Dør vedkommende, indgår særejet i ægteparrets fælleseje.

Skæringsdag: Den dato, hvor dødsboet gøres op. Kan tidligst være dødsdagen. Seneste skæringsdag i privat skiftede boer er ét-årsdagen efter dødsdagen. Arvingerne afgør hvilken dato, der skal være skæringsdag. Efter skæringsdagen regnes boets værdier og udeståender at tilhøre arvingerne. Det vil i mange situationer være af stor betydning for boet og arvingerne hvordan denne dag vælges.

Succession: Når en arving succederer, betyder det, at arvingen indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt af diverse aktiver. Dette vil med andre ord sige, at SKAT behandler arvingen, som om det var ham/hende, der havde købt aktivet.

Særeje: Aktiver som en ægtefælle ikke lader indgå i ægteskabets fælleseje. Ægtefællen kan bestemme særeje i en ægtepagt, et gavebrev eller et testamente. Ægtefællens særeje kan desuden være arvet særeje. En person kan nemlig bestemme i sit testamente, at en arvings arveandel skal være særeje.

Tillægsboafgift: Boet skal betale en tillægsboafgift på 25 procent af arv til arvinger udenfor afdødes nærmeste familie. Før beregningen af tillægsboafgift skal boafgiften på de 15 procent trækkes fra. Den samlede afgift udgør herefter 36,25%.

Tvangsarv: Den arveret, som ikke kan fratages den pågældende ved testamente (ægtefællen og livsarvinger er tvangsarvinger).

Tvangsarving: De, der har krav på at arve (ægtefælle og/eller livsarvinger).

Tvangsarven: Det, du ikke kan råde over ved testamente (modsat friarv), nemlig det, der tilfalder ægtefælle og/eller livsarvinger.

Udlodning: Som arving kan du vælge at dele arven før boet er afsluttet - før boets skæringsdag. Dette kaldes aconto-udlodning. Vælger du at aconto-udlodde, skal SKAT have besked om det senest 4 uger fra den dag, hvor arven blev fordelt. Fristen på 4 uger til at give SKAT besked er dog altid 4 måneder fra skifteretten har udleveret boet til skifte.

Udvidet samlevertestamente: Ugifte personer, kan ved testamente bestemme, at de vil arve hinanden som var de gift. Reglerne for uskiftet gælder ikke, fordi der ikke er et fælleseje. Parterne skal opfylde betingelserne om indgåelse og opløsning af ægteskab og må ikke have et testamente, hvor en anden samlever arver. Parterne skal have fælles bopæl på dødsdagen, vente, have eller have haft et fælles barn, eller have levet sammen i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl de sidste 2 år.

Uskiftet bo: Den efterlevende ægtefælle har normalt ret til at beholde hele fællesejet, uden at skulle dele med andre arvinger, hvis der var fælleseje i ægteskabet og kun fælles børn. Du bør aldrig vælge uskiftet bo uden at have modtaget konkret rådgivning om fordele og ulemper herved.

Værge: En værge er en person, som varetager en umyndigs økonomiske forhold. En umyndig person er enten en person under 18 år eller en person, som er blevet umyndiggjort. Læs desuden om skifteværge ovenfor.

Åbningsstatus: En opgørelse over dødsboets aktiver og passiver (formue og gæld) på dødsdagen. Skal udarbejdes af boet, dvs. arvingen eller bobestyreren.

Sådan få du hjælp

Ikke alle advokater beskæftiger sig til dagligt med arveret, men de siger alligevel ja til at skrive et testamente, hvis deres klienter ønsker det. Dette sker til trods for, at advokaterne egentlig er specialister i noget helt andet, eksempelvis strafferet, selskabsret eller skatteret. Hos Forum Advokater er vi 20 advokater og fuldmægtige, hvoraf fire har specialiseret sig i arveret og testamenter.
Der er mange muligheder i den ny arvelov. Forum Advokater hjælper dig gerne. Du kan få hjælp hos vore specialister på området:

Advokat Kirsten Holm

Advokat Viggo Bækgaard

Advokat Allan Ohms