ARVER ADOPTIVBØRN?

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/10 - 2013

Når adoptionsbevilling er givet før 1. januar 1957 bevares arveretten efter den biologiske slægt. Den adopterede får også arveret efter adoptivforældrene, men ikke efter den øvrige ”adoptivslægt”.

I en relativt stor del af adoptionerne i denne gruppe har adoptanterne taget forbehold, som giver dem mulighed for at fratage adoptivbarnet arveretten ved testamente. Er der et sådant forbehold, så arver den adopterede ikke, hvis der er lavet testamente herom. Adoptivforældre har som udgangspunkt ikke arveret efter den adopterede i denne gruppe. De har det kun, hvis den adopterede ikke efterlader sig ægtefælle eller slægtsarvinger og hvis den adopterede ikke har oprettet testamente.

Adoptanten kan søge om at adoptionen får retsvirkning som for adoptioner bevilget efter 1. januar 1957. Civilretsdirektoratet fører et register over alle adoptioner, der efter 1956 har fået tillagt nye retsvirkninger.

For bevillinger efter 1. januar 1957 – eller ældre, hvor der efter ansøgning er givet denne status – gælder, at adoptivbarnet arver som var det et biologisk barn og arveretten efter den biologiske slægt bortfalder.

I visse bevillinger udstedt i perioden 01.01.1957 til 01.10.1972 er der i bevillingen en bestemmelse om, at adoptivbarnet, men ikke adoptivbarnets livsarvinger, bevarer sin arveret efter den biologiske slægt.

Ved stedbarnsadoptioner, hvor f.eks. en hustru adopterer sin mands barn, får adoptivbarnet status som ægtefællernes fælles barn. Barnet mister dermed sin arveret efter sin biologiske fader og dennes slægt.

Reglerne findes i arveloven og adoptionsloven

Denne artikel ar skrevet af advokat(H) Allan Ohms – kan kontaktes på ao@forumadvokater.dk eller 46380321