Advokaterne sætter fingeraftryk på lovforslag om fremtidsfuldmagter

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 1/3 - 2016

Justitsministeren har fremsat lovforslag om fremtidsfuldmagter, L 135. Der foreslås en notarfunktion og det er en følge af den kritik, som advokatbranchen tidligere har fremført.

Jeg har deltaget i foretræde for Folketingets Retsudvalg og forklaret hvorfor en notarfunktion er vigtig i lovforslaget. Notarordningen er billig og effektiv og den giver sikkerhed for at den der opretter en fremtidsfuldmagt også er klar over hvad dette vigtige skridt betyder.

Idéen i at lave er fremtidsfuldmagt er, at du – mens du er rask og i stand til at overskue det – bestemmer hvem der kan repræsentere dig, hvis du skulle blive syg. Alternativet er, at der skal køres en værgemålssag, hvilket er meget indgribende.

Personer med f.eks. demenssygdomme skal have mere selvbestemmelse over, hvem der i fremtiden kan handle på deres vegne, når de en gang i fremtiden selv mister evnen til det. Derfor skal de kunne oprette en fremtidsfuldmagt, som fastlægger, hvem der kan disponere over deres fremtidige personlige og økonomiske forhold, når det bliver aktuelt. Det er formålet med det netop offentliggjorte lovforslag om fremtidsfuldmagter, L 135, der til advokatbranchens glæde er blevet styrket i forhold til at undgå misbrug.

Det betyder, at en fremtidsfuldmagt ikke vil kunne oprettes af fuldmagtsgiveren alene, men skal vedkendes over for en notar. Dermed tager lovforslaget hensyn til sikkerheden i forbindelse med oprettelsen af fremtidsfuldmagter, hvilket Danske Advokater har arbejdet for.

Danske Advokater er positive over den foreslåede model, for på den måde får man større sikkerhed for, at fuldmagtsgiveren har evne til at oprette fuldmagten, og man garderer sig bedre mod, at vedkommende eksempelvis bliver presset af en anden til at oprette fuldmagten.

En fremtidsfuldmagt skal oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret ved brug af en digital selvbetjeningsløsning og efterfølgende vedkendes ved personligt fremmøde for en notar.

Fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft af Statsforvaltningen efter anmodning fra fremtidsfuldmægtigen eller fuldmagtsgiveren. Afgørelser om ikraftsættelse tinglyses herefter i Personbogen, således at fremtidsfuldmægtigen over for tredjemand bliver klart legitimeret til at handle på fuldmagtsgiverens vegne.

Efter ikraftsættelsen fører Statsforvaltningen et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen og kan således gribe ind, hvis Statsforvaltningen f.eks. gennem henvendelse bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgiverens interesser. Fuldmagtsgiveren kan selv beslutte et mere ”aktivt” tilsyn og indsætte en tredjepart, f.eks. en advokat eller en revisor, til at føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigen (”privat tilsyn”).

Herudover indeholder lovforslaget bl.a. regler om fremtidsfuldmagtens retsvirkninger, fremtidsfuldmægtigens pligter og om tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagter.