10 GODE GRUNDE TIL AT OPRETTE TESTAMENTE

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/10 - 2013

Enhver, der lever i et papirløst parforhold, bør skrive testamente. Enhver, der har børn fra forskellige forhold, bør skrive testamente. Og enhver, der har børn med den samme ægtefælle, bør også skrive testamente. Kun de mennesker, der slet ikke ejer noget af betydning, kan spare testamentet. Resten risikerer, at ægtefælle eller samlever i værste tilfælde må forlade hus og hjem.

Undersøgelser viser, at en stor del af de omkring 100 milliarder kroner, som udbetales i arv, ender i andre lommer, end afdøde ville have ønsket sig, hvis han eller hun havde været klar over konsekvenserne. Professor Finn Taksøe-Jensen har vurderet, at der under den gamle arvelov endte 40 procent af pengene i forkerte lommer, og med den nugældende arvelov vil det være 25-30 procent.

Finn Taksøe-Jensen vurderer, at der er skrevet 400.000 testamenter i Danmark, og at 200.000 af dem bør ændres. Han vurderer desuden, at 80 procent af alle danskere, der ”ejer noget af betydning”, bør skrive testamente. Har man en samlet formue på 600.000 kroner eller derunder, tilfalder hele arven ægtefællen, hvis der ikke er skrevet testamente.
Særbørn betyder børn, som ægtefællerne ikke begge er forældre til. I sådanne sammenbragte familier vil børnene uden testamente komme til at arve forskelligt, alt efter hvem af forældrene der dør først.

Som eksempel nævner professoren en familie med en formue på tilsammen 1,2 millioner kroner, hvor faderen har to børn fra tidligere ægteskab og moderen ligeledes to børn fra tidligere ægteskab. Hvis manden dør først, sker der det, at kvinden udtager halvdelen – 600.000 kroner – i såkaldt boslod, mens dødsboet udgør den anden halvdel. Efter den nye lov deles dødsboet atter i to halvdele, hvoraf de 300.000 kroner tilfalder kvinden, mens mandens to børn får de resterende 300.000 kroner til deling.

– Det kan måske virke rimeligt nok, at kvinden dermed samlet beholder 900.000 kroner, så hun ikke behøver gå fra hus og hjem. Men de færreste vil synes, det er rimeligt, at når hun dør, deles de 900.000 kroner alene mellem hendes to børn, som dermed hver får 300.000 kroner mere end deres halvsøskende. Og det gælder også, selvom de to ægtefæller er indblandet i samme trafikuheld og han dør på stedet, mens hun udånder kort efter på vej til hospitalet, siger Finn Taksøe-Jensen.

Han betegner det derfor som en ”vild gambling”, hvis man i en situation som denne undlader at skrive i et testamente, at boet ved den længstlevende ægtefælles død skal deles lige mellem alle børn. Til gengæld kan denne regel dårligt ophøjes til lov, for der findes mange eksempler på, at nogle særbørn har levet hele livet sammen med den anden forælder, indgår i en ny familie og er arveberettiget her. I den sammenhæng virker det urimeligt, hvis disse børn skal arve på lige fod med dem, der er vokset op med familien og ikke har andre.

Konkret indebærer den nye arvelov, at det bliver muligt at reducere den del af formuen, som skal udbetales ved den første ægtefælles død. Har man ikke skrevet testamente, er det en ottendedel af dødsboet, der tilfalder børnene til deling, men det er muligt at reducere denne såkaldte tvangsarv til en sekstendedel. Altså i regneksemplet 75.000 kroner. Formålet er at sikre, at færre enker må gå fra hus og hjem, fordi en stor del af værdien af ejerboligen skal udbetales i arv til børnene.

Ægteskaber med fællesbørn er også et komplekst område, påpeger Finn Taksøe-Jensen. Måske skulle man tro, at de arvemæssige forhold giver sig selv, når alle familiens børn er fælles mellem ægtefællerne og det derfor er ligegyldigt, hvem der dør først. Men i så fald overser man det forhold, at den længstlevende statistisk set ikke sjældent vil gifte sig igen inden for tre til fem år.

Typisk bliver arven suspenderet, indtil den anden ægtefælle dør, idet den længstlevende vælger at leve i uskiftet bo. Men når der indgås nyt ægteskab, skal man skifte. Efter de gamle regler skulle børnene ved den lejlighed have en tredjedel af boet. Med den nye lov er det kun en fjerdedel. Igen handler det om at finde en balance, så ægtefællen på den ene side har mulighed for at følge sit hjerte og dele liv med en ny partner uden at skulle aflevere et kæmpebeløb til sine børn, men at den nye ægtefælle på den anden side ikke berøver børnene deres arv.

– Derfor må man til advokaten for at få skrevet ind i testamentet, hvilken kompetence ægtefællen skal have til skade for de fælles børn, forklarer Finn Taksøe-Jensen, som tilføjer, at den nye lov har udvidet den periode, ægtefællen kan få henstand til at realisere formuen ved boskifte, for eksempel til at få solgt en ejerbolig.

Samlevende ugifte er et tredje hovedpunkt i de nye arveregler. Her gælder det, at hvis man ikke har skrevet samlevertestamente, arver man ikke hinanden. Og hvis parret ikke har børn sammen, tilfalder arven parrets forældre, søskende, børn fra andre ægteskaber eller tidligere ægtefæller. Og konsekvensen af ikke at sikre sig testamentarisk kan derfor meget vel være, at den længstlevende i parret må gå fra hus og hjem.

Finn Taksø-Jensen tilføjer dog, at selv samlevende par med børn løber en kæmpe risiko ved ikke at skrive testamente. For børn under 18 år må ikke eje fast ejendom. Derfor kan familien komme ud for, at deres ejerlejlighed til en værdi af to millioner kroner skal sættes til salg, fordi den er gået i arv til børnene frem for samleveren. Og måske er man nødt til at sælge med et betydeligt tab.

– I den situation kan det rent økonomisk være døden i egen skygge, der dukker op i kirken ved begravelsen, siger Finn Taksøe-Jensen, som påpeger, at arvelovsudvalget havde anbefalet, at loven helt skulle ligestille samlevende med gifte, men dette blev underkendt af politikerne på Christiansborg.

Efter de gamle regler gav et alimindeligt samlevertestamente samleveren mulighed for at få til halvdelen af arven. Nu er dette ændret til en tredjedel. Til gengæld er der som noget nyt mulighed for at oprette et udvidet sam-levertestamente, der ligestiller samlevende med ægtefæller, hvilket betyder, at samleveren kan få op til syv ottendedele af arven. For at få status som samlevende og dermed kunne få et udvidet samlevertestamente, skal parret enten have levet sammen i et ægteskabslignende forhold i to år eller have fælles bopæl og vente, have eller have haft fælles barn.

– Det er ud fra en tankegang om, at de, der skifter partner, som vi andre skifter skjorte eller bil, ikke kan sidestilles med dem, der lever i et ægteskab. I det tilfælde vil det virke urimeligt, at en flygtig partner arver den pågældende person, siger professoren. mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

1. Du er gift, og I har kun fællesbørn

Alle undersøgelser viser, at ægtefæller, der opretter testamente, gør det for at sikre, at længstlevende ægtefælle arver mest muligt. Mange ønsker ikke at sidde i uskiftet bo, hvilket jeg også som udgangspunkt fraråder. Fordelen ved at oprette testamente er, at du kan sikre din ægtefælle rigtig godt efter de nye arveregler. Du kan, når I har formuefællesskab, bestemme, at længstlevende kommer til at sidde tilbage med 15/16 den samlede fælles formue. Hvis du kombinerer testamente og ægtepagt, kan tvangsarv til børn begrænses til 1/32 af den samlede formue.

Ægtefæller med 3 børn og fælleseje og fællesformue på 2,4 mio. kr. Skal hvert barn arve 25.000 kr. eller 200.000 kr.? Skal længstlevende aflevere 600.000 kr. eller bare 75.000 kr.? Uden testamente får ægtefællen 3/4 af 2,4 mio. kr. = 1,8 mio. kr og børnene 600.000 kr. Med testamente kan ægtefællen få op til 15/16 = 2.250 mio. kr. og børnene alene 150.000 kr. eller 75.000 kroner, hvis der tillige er kombinationssæreje.
2. Du er gift, og I har fællesbørn og særbørn eller kun særbørn

Det er ikke muligt at sidde i uskiftet bo med særbørn uden deres tilladelse. Er der særbørn, skal I overveje, hvordan længstlevende ægtefælle vil være stillet, når den ene af jer dør. De fleste har ønske om, at længstlevende skal arve mest muligt, og det er der rigtig gode muligheder for at bestemme, helt op til at den samlede arv til fælles- og særbørn tilsammen kun udgør 1/32 af den samlede fællesformue. Der findes også endnu mere vidtgående løsningsmodeller, f.eks. arveafkald mod eller uden vederlag.

Mange ønsker samtidig at tage stilling til, hvordan der skal arves, når længstlevende dør. Nogle ønsker at stille fælles- og særbørn som var de fællesbørn, og det er muligt med den nugældende arvelov. Andre ønsker at begrænse et eller flere børns arv, hvilket også er muligt.

3. Du er gift, og I har ikke børn

Arvelovens udgangspunkt er, at I arver hinanden. Dør I samtidig, vil arven gå til jeres forældre, søskende osv. i 2. eller 3. arveklasse. Mange har imidlertid et ønske om at bestemme, at arven efter længstlevende skal gå til andre end dem, der følger af arveloven.

Det er fornuftigt i denne situation at tage højde både for samtidig død, og for hvordan længstlevende skal kunne råde ved testamente. Der er mulighed for at tilgodese velgørende foreninger og alligevel lade familien arve samme nettobeløb som uden sådan begunstigelse. Forklaringen på det er, at de fleste velgørende foreninger ikke betaler boafgift, mens der i andre tilfælde ofte vil være tale om den høje boafgift på 36,25 %. Her er det muligt at lade den velgørende forening betale arvingens boafgift, så arvingens nettoarv blive netto den samme, som hvis foreningen ikke var betænkt – mens foreningen kan opnå at få en nettoarv efter betaling af boafgiften for arvingen.

4. I lever sammen, men er ikke gift – med eller uden børn

Hvis I ikke er gift, arver I ikke hinanden. Nogle tror, at der opstår en arveret efter to eller fem års samliv, men det er ikke rigtigt. Papirløse arver kun hinanden, hvis de har oprettet testamente.

Derfor bør papirløse altid oprette testamente. Det bliver endnu vigtigere, hvis I har børn sammen eller hver for sig eller begge dele.

Visse papirløse kan efter den nye arvelov oprette et såkaldt gensidigt samlevertestamente, som stiller dem som var de gift med fuldstændig særeje. Det giver væsentlige fordele for længstlevende.

5. Du er enlig og har børn

Dine børn arver dig automatisk. Mange vil imidlertid gerne samtidig betænke andre, og det er meget almindeligt at bestemme, at arven for børnene skal være særeje i en eller anden form. Sigtet hermed er at beskytte børnenes arv i tilfælde af skilsmisse.

6. Du er enlig og har ingen børn

De fleste enlige uden børn har behov for at oprette testamente. Gør du det ikke, vil arven følge arvelovens princip og gå til forældre, søskende og længst ude til dine bedsteforældre og deres børn, dvs. dine mostre, fastre, farbrødre og morbrødre. Fætre og kusiner arver ikke automatisk, og er der ikke arvinger i 2. eller 3. arveklasse arver staten.

Du kan som enlig fuldstændig frit bestemme, hvem du vil testere til. Der er mulighed for at tilgodese velgørende foreninger og alligevel lade familien arve samme nettobeløb som uden sådan begunstigelse. Forklaringen på det er, at de fleste velgørende foreninger ikke betaler boafgift, mens der i andre tilfælde ofte vil være tale om den høje boafgift på 36,25 %. Her er det muligt at lade den velgørende forening betale arvingens boafgift så arvingens nettoarv blive netto den samme, som hvis foreningen ikke var betænkt – mens foreningen kan opnå at få en nettoarv efter betaling af boafgiften for arvingen.

Eksempel: Du efterlader dig 1 million kroner, som din kusine arver ifølge testamente. Hun vil efter betaling af boafgift få 637.530 kroner. Hvis du i stedet lader en velgørende forening arve 30 %, men på betingelse af, at foreningen betale boafgiften for din kusine, som arver 70 %, så vil hun netto arve 700.000 kroner. Den velgørende forening vil sidde tilbage med godt 46.000 kroner, når den har betalt afgiften. Hvis du i stedet lader kusinen arve 65 % vil hun netto modtage 650.000 kr og den velgørende forening vil netto have godt 114.000 kroner tilbage.

7. Du sidder i uskiftet bo

Når du sidder i uskiftet bo, kan du kun testere over den halvdel af det uskiftede bo, som falder i arv efter dig. Du kan derfor ikke bestemme, at den arv, som til sin tid falder efter førstafdøde, skal tilhøre børnene som særeje. En sådan bestemmelse kan du kun træffe for så vidt angår den arv, som falder efter dig. Det er vigtigt at tænke på i tide, f.eks. ved oprettelse af fælles testamente, mens I begge lever.

I kan i et fælles testamente bestemme, at længstlevende kan disponere uden den begrænsning, der ligger i arvelovens deklaratoriske regel.

8. Du har i et gammelt testamente bestemt, at arven efter dig skal være særeje

Er testamentet oprettet før 1. oktober 1990 – og dem findes der ca. 75.000 stykker af! – bør du overveje en ændring. Som udgangspunkt skal ”særeje” i denne type testamenter forstås som ”skilsmissesæreje”.

”Skilsmissesæreje” er noget andet end det, der normalt er tænkt på i denne situation, nemlig fuldstændigt særeje. ”Skilsmissesæreje” er ikke en tilrådelig særejeform. Problemet er, at ”skilsmissesæreje” ved dø bliver fælleseje, og det er ikke altid heldigt. Hvis du f.eks. har villet etablere ”særeje” for at undgå, at din datters arv kom til at gå til en måske økonomisk dårligt stillet svigersøn, så kan du her blive slemt skuffet. Hvis din svigersøn dør før din datter, så ophører ”skilsmissesærejet”. Er svigersønnen insolvent, skal datteren aflevere halvdelen af ”skilsmissesærejet” til mandens kreditorer.

Du bør derfor ændre dette ved tillæg til testamentet. Her bør du enten gøre arven til fuldstændigt særeje eller til kombinationssæreje – i begge tilfælde undgår du den risiko, jeg har påpeget foran.

Formodningsreglen gælder ikke, hvis andet fremgår af omstændighederne, hvis testator er død inden d. 01.10.1990, eller hvis testamentet er gjort uigenkaldeligt.

9. Arven til børnene som særeje

Eksempel: Din datter har arvet 1,2 mio. kr. og sat pengene i fast ejendom. Den ejendom stiger til 2,4 mio. kr. Hvis din datter så skal skilles, skal hun af med halvdelen af de 2,4 mio. kr. Det kan undgås ved at gøre hendes arv til en form for særeje.

10. Vælg din egen bobestyrer

Du kan i dit testamente vælge den, du ønsker, der skal behandle dit dødsbo. Det sker ved en såkaldt bobestyrerbestemmelse.

Den vigtigste fordel er, at du kan give din bobestyrer forskellige instrukser om, hvad du ønsker, og så har din bobestyrer på baggrund heraf mulighed for at sikre, at skiftet efter dig sker i overensstemmelse med dit testamente og dine ønsker. Bobestyreren er dødsboets advokat, og vil loyalt varetage alle arvingers interesser.

Den autoriserede bobestyrer er specialist i at behandle dødsboer. Hvis arvingerne er uenige, sørger bobestyreren for, at konflikterne løses, enten ved at der afholdes afstemning, eller ved at bobestyreren træffer afgørelse. Hvis der er kreditorer, man ikke kan blive enige med, kan bobestyreren fremtvinge en afgørelse. Bobestyreren kan underskrive på dødsboets vegne, hvilket er en stor fordel, navnlig hvis der er mange arvinger.

Denne artikel er skrevet af advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21