Østre Landsret: Ikke erstatning til mor til dræbte børn for psykisk lidelse

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/1 - 2013

Dom i en sag om, hvorvidt en mor til to børn, som var blevet dræbt af hendes tidligere ægtefælle, som også var børnenes far, kunne få erstatning for personskade for den psykiske lidelse, hun havde pådraget sig som følge af drabene.

Spørgsmålet i sagen

To børn blev dræbt af deres far, som blev dømt for manddrab. Under straffesagen blev moderen tillagt erstatning efter erstatningsansvarslovens § 26 a, som giver mulighed for at pålægge en skadevolder at betale godtgørelse til nærtstående til en person, hvis død er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Moderen rejste efterfølgende ved Erstatningsnævnet krav om yderligere erstatning for en psykisk lidelse, som hun pådrog sig som følge af drabene, efter reglerne i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser sammenholdt med dansk rets – ulovbestemte – almindelige erstatningsregler og erstatningsansvarslovens regler om erstatning for personskade. Erstatningsnævnet gav afslag på erstatning under henvisning til, at indirekte skadelidte efter gældende retspraksis ikke kan få erstatning for psykisk skade i et tilfælde, som det foreliggende.

Moderen anlagde herefter sag mod Erstatningsnævnet med påstand om at have ret til erstatning for den psykiske lidelse. Sagen blev i byretten behandlet som principiel med tre dommere. I byretten fik moderen medhold. Én af de tre dommere stemte for ikke at give moderen erstatning.

Erstatningsnævnet ankede dommen med påstand om, at der ikke skulle betales erstatning.

Landsrettens afgørelse

Landsretten fandt i modsætning til flertallet i byretten, at moderen ikke havde ret til erstatning for de psykiske lidelser, hun havde pådraget sig.

Landsrettens begrundelse lyder:

”Erstatningsnævnet har ikke bestridt, at M lider af en varig psykisk lidelse, der udgør en personskade, som kan give grundlag for erstatning. Spørgsmålet for landsretten er således alene, om der efter dansk rets almindelige erstatningsregler er grundlag for at pålægge Erstatningsnævnet at betale erstatning herfor.

Ved lov nr. 35 af 21. januar 2003 om ændring af erstatningsansvarsloven blev der i erstatningsansvarslovens § 26 a givet mulighed for at pålægge en skadevolder at betale godtgørelse til nærtstående til en person, hvis død er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Efter forarbejderne, jf. betænkning 1412/2002 side 52 ff, var formålet at give mulighed for at yde godtgørelse i tilfælde af forsætlige drab og herunder navnlig hvis drabet er begået under voldsomme og brutale omstændigheder. Herudover blev det overladt domstolene at fastlægge, om der i tillæg til godtgørelse efter den nye § 26 a var grundlag for at udvide det efter daværende retspraksis gældende område for tilfælde, hvor pårørende til en person, som er dræbt ved en ansvarspådragende handling, kan få erstatning for psykisk skade.

Ifølge Højesterets dom af 23. marts 2007 gengivet i UfR 2007.1562 H kan det ikke udelukkes, at der også i andre tilfælde, end hvor den pågældende selv er blevet påført fysisk skade eller har været i fare herfor, eksempelvis i tilfælde, hvor en person overværer, at en nærtstående bliver dræbt ved en ulykke, kan tilkendes den pårørende erstatning for psykiske lidelser.

Højesterets dom udelukker ikke, at der tillige i andre tilfælde end det i dommen nævnte eksempel kan ydes erstatning til nære pårørende til en dræbt person for psykisk skade, f.eks. i tilfælde, hvor den pårørende kommer til stede og ser den dræbte. Efter landsrettens opfattelse kan kredsen af erstatningsberettigede ikke udvides til også at omfatte personer, der får underretning om drab på deres nærtstående.

Uanset den brutale karakter af drabet på M’s døtre og den sorg og det traume, dette har forårsaget, finder landsretten herefter ikke, at der kan tilkendes M erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Landsretten tager derfor Erstatningsnævnets påstand om frifindelse til følge.”

Baggrund

Den nye bestemmelse i erstatningsansvarslovens § 26 a, som gav pårørende adgang til i visse tilfælde at få godtgørelse fra den, der har dræbt en nærtstående, blev indført i 2002. Dengang overvejede man forinden i den betænkning, der ligger til grund for lovændringen, om der også skulle lovgives om adgangen for nære pårørende til at få erstatning for psykiske lidelser, og herunder at udvide adgangen til at få en sådan erstatning. Efter den dagældende retspraksis var forholdet således, at nære pårørende kun kunne få erstatning, hvis den pårørende havde været til stede og selv havde været i fare for eller selv havde lidt fysisk overlast, da drabet fandt sted. Man valgte imidlertid ikke at lovgive om dette spørgsmål. I stedet blev det overladt til domstolene at overveje, om der i retspraksis kunne og burde ske en udvidelse af de tilfælde, hvor nære pårørende kan få erstatning for psykiske lidelser som følge af drab på slægtninge.

I Højesterets dom af 23. marts 2007, gengivet i UfR 2007.1562 H, er det efterfølgende af Højesteret tilkendegivet, at det ikke kan udelukkes, at der også i andre tilfælde, end hvor den pågældende selv er blevet påført fysisk skade eller har været i fare herfor, eksempelvis i tilfælde, hvor en person overværer, at en nærtstående bliver dræbt ved en ulykke, kan tilkendes den pårørende erstatning for psykiske lidelser.

I den nu afsagte landsretsdom er det yderligere anført, at det må antages, at der også kan ydes erstatning til nære pårørende til en dræbt person for psykisk skade i andre tilfælde end det eksempel, som Højesteret nævner. Som et yderligere eksempel nævner landsretten tilfælde, hvor den pårørende kommer til stede og ser den dræbte. Landsretten fandt imidlertid, at der ikke efter dansk rets almindelige (ulovbestemte) regler kan ske en udvidelse af kredsen af erstatningsberettigede til også at omfatte personer, der får underretning om drab på deres nærtstående.

Yderligere oplysninger

Sagen er behandlet under sagsnr. 11. afd. nr. B-2346-11.