Ændringer i beskatningsreglerne af generationsskifte

Print

Skrevet af Erik Øvlisen d. 2/9 - 2008

Folketinget har ved lov nr. 532 af 17. juni 2008 ændret reglerne om beskatning ved generationsskifte. De nye regler får som hovedregel virkning fra 1. januar 2009.

Overordnet har formålet med ændringerne været at gøre generationsskiftet mere smidigt ved at udvide mulighederne for succession. Herudover er reglerne for succession i levende live og ved død blevet harmoniseret, således at de er stort set ens. Harmoniseringen er sket på den måde, at man har taget det bedste fra generationsskiftereglerne i levende live henholdsvis ved død, og gjort dette til successionsreglen ved generationsskifte i såvel levende live som ved død.

For det første er kredsen af personer, der kan succedere, blevet udvidet. Det er blevet muligt for samlevere, der har haft fælles bopæl i 2 år med overdrageren/afdøde, at succedere. Det er endvidere blevet muligt for tidligere ejere at succedere, såfremt den oprindelige overdragelse skete med succession, og såfremt den tidligere ejer overtager virksomheden retur inden 5 år efter første overdragelse.

For det andet er der lempet på reglerne for hvornår en nær medarbejder kan succedere. Efter de hidtidige regler har en nær medarbejder skulle være ansat i 3 af de sidste 4 år, samt aktuelt ansat i den virksomhed/selskab, som der succederes i på erhvervelsestidspunktet. Endvidere har succession fra et dødsbo hidtil krævet, at den nære medarbejder var arving eller legatar til afdøde. Dette ændres til at den nære medarbejder skal have været ansat i 3 ud af de sidste 5 år, at der ikke er krav om, at den nære medarbejder er ansat på erhvervelsestidspunktet samt at den nære medarbejder kan succedere uden at være arving eller legatar. Endelig er metoden til opgørelse af de 3 års ansættelse ændret fra dage til timer.

For det tredje er der sket ændringer vedrørende hvilke aktiver, der kan succederes i. For aktiers vedkommende er reglerne fra dødsboskatteloven overført til aktieavancebeskatningsloven. Dette betyder, at det ikke længere vil være et krav, at der er tale om hovedaktionæraktier, og at overdragelsen repræsenterer 15% af stemmeværdien. Fremover vil det være tilstrækkeligt for successionen, at overdragelsen omfatter en aktiepost på 1% af aktiekapitalen i det pågældende selskab.

Vedrørende afgrænsningen af erhvervsvirksomheder sker der en præcisering, således at det klart fremgår af loven, at der kan succederes i en virksomhed, en af flere virksomheder eller en andel af en eller flere virksomheder.

Vedrørende fast ejendom har det hidtil været reglen, at der kun kunne succederes i fast ejendom, såfremt mere end halvdelen af ejendommen anvendtes i overdragerens/afdødes eller dennes ægtefælles virksomhed. Dette ændres til, at der altid kan succederes i den erhvervsmæssige del af en fast ejendom. Udgør den erhvervsmæssige andel mere end 50%, kan der succederes i hele ejendommen. Der erindres om, at udlejning af fast ejendom, bortset fra bortforpagtning af landbrug og skovbrug ikke er erhvervsvirksomhed. For ægtefæller brydes denne regel dog, idet ægtefæller fremover altid kan succedere i ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, og dette uanset at der er tale om en udlejningsejendom.

Endelig er der skabt mulighed for at en ægtefælle i levende live kan succedere i den anden ægtefælles etableringskontoindskud.